Brun Sule i Skagen

Den 26. august fandt Ragnar Smith en Brun Sule på Grenen, Skagen. Fundet er det første i Nordjylland første og det tredje i Danmark. Fuglen sås gennem en ti minutters tid, inden den forsvandt mod havnen inde i Kattegat. SSC nåede at i den forbindelse at connecte med fuglen fra sælbunkeren et par minutter.

Herefter sås fuglen ikke de næste to dage, men blev genopdaget 29/8 dage senere, hvor den sås on-and-off fra om formiddagen til tidlig eftermiddag.

Dagen efter, 30/8, blev fuglen meldt pp ca. kl. 09, hvorfor jeg valgte at sætte snuden nordpå. Ca. kl. 10.20 nåede jeg Grenens p-plads, og på turen ud mod Grenens spids fik jeg bogført den langtidsstationære Cistussanger, da jeg hørte den synge en ti gange ved Sandormsporet.

Efter ganske kort tid åbenbarede den Brune Sule sig, og i løbet af de næste ca. tre timer sås sulen on-and-off, ofte ret godt men altid i lidt skævt sidelys. I løbet af denne periode kom ogås min far til og fik set sulen som ny DK-art.

Den Brune Sule lod sig beskue indtil ca. kl. 17, hvorefter den ikke sås igen og heller ikke de næste dage, førend den næsten en måned senere dukkede op ved Falsterbo i Skåne.

Fuglen var klart ikke en adult fugl grundet den smudsige underside, men svarer dragtmæssigt til en 2-3K fugl. Brun Sule var den blot anden nye DK-art (i skrivende stund 22/12), som jeg fik hevet hjem i 2024.

Brun Sule er for alvor en art, der er kommet på radaren i Nordeuropa med noget, der ligner en eksponentiel stigning i antal fund over de seneste ca. 5 år. Arten blev registreret som ny art for både Storbritannien og Frankrig så sent som 2019, og ved udgangen af 2023 var der allerede noteret hhv. tolv elleve totalt, og flere er kommet til i 2024). Alene i Spanien gjordes 10 fund i 2023 (49 fund t.o.m. 2023). Brun Sules stigende forekomst i Europa understreges yderligere af, at arten i 2023 blev registreret som ny art i både Norge, Finland og Polen. I 2024 blev arten registreret som ny for både Island og Færøerne (samme fugl).

Oplevelser med havdykænder i efteråret

Det sene efterår har budt på mange gode oplevelser med havdykænder i det nordjyske, således en Brilleand, to Amerikanske Sortænder og Kongeederfugl.

20/10 var jeg på tur til Hanstholm med Kenneth Bach Christensen (KBC). Mens vi luskede småfugle ved skrænten nord for minkfarmene, fik jeg øje på en flok på ca. 25 Sortænder, der trak vest på vel 1,5 km afstand. Uden skop vurderede jeg, at bedste mulighed for at tjekke for Brilleand var at tage nogle fotos og så tjekke back-of-camera med dette samme.

Første tjekkede billede viste, at der tilsyneladende var en fugl med hvid nakke, hvorfor jeg råbte til KBC, at jeg troede, der var en Brilleand i flokken. Jeg fik taget nogle flere fotos, mens først KBC og dernæst også jeg selv prøvede at pille fuglen ud med håndkikkert i flokken. Det lykkedes ikke, da flokken desuden bevægede sig væk fra os og til sidst forsvandt mod vest bag Roshage-molen.

Jeg fik hurtigt tjekket lidt flere fotos, som alle viste en fugl med hvid nakke. Efterfølgende blev den meldt ud på zello som usikker, hvis nogle længere nede af kysten skulle have lyst til at prøve chancen.

Hjemme bag skærmen om aftenen fik jeg kigget flere fotos og synes desuden, at man fornemmer et lidt større hoved og desuden måske lyst næb og et hvidt øje på enkelte fotos.

Brilleand, 2K+ han, Hanstholm, 20/10-2024.

Weekenden efter blev der tid til en kort eftermiddagstur (igen med KBC) ud til Hals, dels i håbet om trækkende Krognæb og dels for at tjekke havdykænder. Krognæbbene skuffede, men mellem Hou og Hals fandt vi flere store flokke af havdykænder. I en stor flok på ca. 5000 primært Sortænder, lykkedes det KBC at finde en flot Amerikansk Sortand. Arten sås sidst i området i 2016, hvor jeg fandt en fugl ved Hou Havn.

To dage senere i stille vejr fik jeg tjekket op på andesituationen ved Lyngså/Stensnæs-området. Mange tusinder af havdykænder, og blandt disse lykkedes det mig at finde en ny Amerikansk Sortand, hvilket var ny art for lokaliteten. Derudover bød dagen på bl.a. Hvidbrynet Løvs, Lapværling og Nordisk Lappedykker.

  

Hvidbrynet Løvsanger, Stensnæs, 29/10-2024.

Lapværling, Stensnæs, 29/10-2024.

Den efterfølgende weekend tjekkede jeg i stille vejr igen Lyngså/Stensnæs-området, denne gang en formiddagstur med KBC. Ingen sjældne ænder, men 20.000+ havdykænder på strækningen fra Solsbæk til Stensnæs. Sjældent har jeg set så mange rastende melanittaer i området og aldrig før så mange Fløjlsænder (>2000). 

Torsdag 7/11 var det min fødselsdag, og som gave til mig selv ordinerede jeg en fugletur. Således tog jeg en eftermiddagstur i helt stille vejr ud til Nordmandshage, forcerede vaden og satte mig yderst på Skindsækken og tjekkede for sjove dykænder blandt måske i alt 20.000 dykænder, fordelt på ca. 4500 Ederfugle, 8000 Fløjlsænder, mens de resterende var Sortænder. Trods intensivt tjek af flere tusinder  Fløjlsænder, kunne jeg ikke opdrive en stejnegeri blandt dem, men til gengæld afslørede det tredje tjek af Ederfugle-flokken en flot han Kongeederfugl. Superfedt, og ny ædelart til undertegnede :-) Mængden af dykænder og nærheden til land var helt exceptionel, jeg har aldrig set noget lignende, se fx nedenstående video.

 

Kongeederfuglen sås jeg igen fem dage senere, hvor der også stadig var mange Fløjlsænder på lokaliteten. De følgende uger svandt det gevaldigt i de ekstraordinært mange melanittaer på østkysten, men Kongeederfuglen er nok stadig på plads i indsejlingen ved Hals-Egense, den sås i hvert fald som minimum til 1/12.

Oplevelser i Store Vildmose marts - august

Nordjylland fik i vinter en ny fuglelokalitet i form Ringfenner i Store Vildmose, hvor der er gennemført et naturgenopretningsprojekt med vådgørelse af tidligere afgræsningsenge og græsmarker. Det har bevirket, at Store Vildmose er blevet besøgt langt flittigere af både mig og andre fuglekiggere i 2024 indtil videre. Nedenfor ses et kort over de vigtigste lokaliteter i Store Vildmose.

Kort over Store Vildmose. Den blå streg mod vest er Ryå. Arealerne langs Ryå er oversvømmet store dele af vinter/forår, især området ved Debeleng er permanent vådt fra november-marts.

I det nedenstående følger mine bedste fugleoplevelser i Store Vildmose i 2024 - so far.

Hvidsisken, 2 hanner, Biersted, 15/3-2024. Arten er blevet degraderet til race i den seneste IOC-opdatering.

Sølvhejrer, Toftegårds Enge, Ryå, 15/3-2024.

Både engene langs Ryåen og Ringfenner bød på solide mængder svømmeænder i foråret, men både Amr. Pibeand, Amr. Krikand, Sortbrun And og Blåvinget And glimrede ved deres fravær. Op til små 2000 Pibeænder sås på Ringfenner, mens det maksimale antal Krikænder nok var ca. det halve. Den sjoveste svømmeand, som jeg kunne opdrive i Store Vildmose var en hybrid Grå- X Pibeand, som først sås ved Toftegårds Enge 15/4 og siden ved Ringfenner i ultimo april - primo maj.

Besøget 15/4 var i forbindelse med feltarbejde i den nordlige del af Store Vildmose. Ved Ny Hammelmose Mark var der på en enkelt mark, hvor en traktor kørte og pløjede, hele 210 Sildemåger og blandt dem imponerende tre forskellige Kaspiske Måger. Mens sad jeg i bilen og skopede vipstjerter på marken, åbenbarede en flot han Lapværling sig pludselig på marken. Arten er blevet tiltagende sjælden de senere år, således er blot to forskellige fugle rapporteret i DOFbasen fra DOF-NJ i første halvår!!

Lapværling, Ny Hammemose Mark, Store Vildmose, 15/4-2024.

 

Ultimo april var jeg flere gange oppe i nærheden af Store Vildmose i forbindelse med arbejdsopgaver (løgfrølyt i vandhuller). I den forbindelse fandt jeg tre forskellige Plettede Rørvagtler - to ved Ringfenner og én ved Stokenge ude langs Ryå. Det lykkedes mig sågar at se en af fuglene ved Ringfenner, idet den landede i en kanal klods op ad Biersted Mosevej og svømmede rundt i min lygtes skær et par sekunder, inden den fortrak ind i noget nyopvokset pilekrat.

Fra starten af maj begyndte der for alvor at ankomme vadefugle til området, især sås flotte antal af Tinksmede (max 260 11/5) og Temmincksryler (max 65 13/5). Det kastede også en række sjældne fugle af sig, således lykkedes det mig at finde både Tredækker, Stribet Ryle og Kærløber på lokaliteten, mens andre sjældne fugle var Sort Ibis (kun set 24-25/5), Sort Stork (kun set af en observatør 12/5) og et par Stylteløbere (fundet af Ejnar Flensted-Jensen), der uden held gjorde yngleforsøg i perioden 22/5-17/6. De to Stylteløbere var med en god sandsynlighed identiske med to fugle, som jeg fandt ved Filsø 18/5!

Tredækkere, Ringfenner, Store Vildmose, 3/5-2024. To fugle sås på denne dato.

Selfie med KO lige efter vi har flushet to fine Tredækkere, Ringfenner, Store Vildmose, 3/5-2024.

Stribet Ryle, Ringfenner, Store Vildmose, 6/5-2024. Min niende selvfundne Stribede. Fuglen stod mutters alene i kanten af en de større søer på østsiden af Biersted Mosevej. Hør desuden lydoptagelse af fuglen på DOFbasen.

Ringfenner, 6/5-2024.

Dværgmåge, Ringfenner, 25/5-2024. Mod forventning sås ingen sjove moseterner på lokaliteten i foråret, men fire gennemtrækkende, kaldende Dværgmåger lugtede lidt derhen ad.

Kærløber, 2 ex., Ringfenner, Store Vildmose, 25/5-2024. Én fugl sås 24/5, mens to fugle sås om aftenen 25/5, hvor de til sidst tog højde med Almindelige Ryler og forsvandt mod nord, ivrigt kaldende.

Desværre blev juni og juli meget våde, hvilket resulterede i, at mængden af mudderflader på Ringfenner blev kraftigt decimeret. Deraf fulgte, at der var længere mellem snapsene henover sommeren. Det sjoveste blev således en Islandsk Stor Kobbersneppe og en Sorthovedet Måge. Desuden sås ganske pudsigt både Muldvarp og Grævling ved højlys dag på Ringfenner.

Sorthovedet Måge, 2K, Ringfenner, Store Vildmose, 2/7-2024.

Grævling, Ringfenner, Store Vildmose, 2/7-2024.

I august var der kommet så meget vand og vokset så meget vegetation op, at vadefugle ved Ringfenner var svært at have med at gøre, men til gengæld fik jeg en uventet oplevelse i form af et ynglefund af Krikand, idet en hun sås svømmende rundt med halvstore ællinger.

Krikand, hun med ællinger, Ringfenner, 12/8-2024.

Ultimo august havde jeg yderligere feltarbejde i perferien af Store Vildmose, hvilket gav mig mulighed for at kigge lidt i området efter endt arbejdsdag. Dette gav tre unge Islandske Store Kobbersnepper og en Tredækker (der sås på to datoer) ved Stavad Enge, der ligesom de øvrige områder langs Ryåen var midlertidigt oversvømmet i forbindelse med nogle meget kraftige regnskyl. Enkelte Sølvhejrer sås ligeledes langs Ryå i denne periode. Det er utroligt, som denne art bare er blevet noget man kan forvente at se i mange vådområder over de seneste par år...

Tredækker, Stavad Enge, 1/9-2024.

Ture til blåvand april-juli

I forbindelse med feltarbejde besøgte jeg Blåvand-området seks gange i løbet af april-juli. Endvidere deltog jeg i SU-møde i april, så i alt blev det til syv ture til Blåvand.

Første besøg lå primo april med henblik på at kortlægge kvækkende spidssnudede frøer og strandtudser. Et morgenbesøg på hukket 9/4 gav hele 13 Kaspiske Måger og ikke mindst en 3K Middelhavssølvmåge blandt rigtig mange måger. I forbindelse med feltarbejde sås bl.a. Fyrremejse, Grønspætte, Enkeltbekkasin, Natugle (Skødstrup), Isfugl og Stor Tornskade.

Fyrremejse, Henne Kirkeby, 9/4-2024.

Den 20-22/4 stod den på SU-møde i Blåvand, men desværre var vejret præget af nordlige vinde og koldt vejr. Bedste fugle blev to Mandarinænder på Grønningen, en Nordisk Lappedykker ved Hvidbjerg Strand samt en lokal Vendehals, der hævdede revir ved en kasse ved Vesterled - i øvrigt årets eneste af denne art for mit vedkommende.

Trykket stemning.

SU-medlemmer, Blåvand Fuglestation, 21/4-2024.

Vendehals, Vesterled, Blåvands Huk, 21/4-2024.

Næste besøg lå 18-20/5, hvor jeg især kortlagde kvækkende strandtudser samt haletudser af spidssnudet frøer. Turen gav en perlerække af gode fugle, således fandt jeg på turen både Biædere, en Hedehøg, to Stylteløbere, en Drosselrørsanger og en Sorthovedet Måge.

Endvidere fik jeg fremvist både Lille Fluesnapper og Sydlig Nattergal i hånden 19/5, så en del Kaspiske Måger, flere Sortterner, hørte en tudende Stor Hornugle i Vrøgum Klitplantage samt ikke mindst så en ulv (der jagtede en ræv!) nær Børsmose!

Biædere, 4 ex., Blåvands Huk, 18/5-2024.

Hedehøg, 2K hun, Petersholm, Filsø, 18/5-2024.

Solnedgang, Blåvand, 18/5-2024.

Strandtudse, Vrøgum Plantage, 18/5-2024.

Sydlig Nattergal, ringmærket, Blåvands Huk, 19/5-2024.

Lille Fluesnapper, ringmærket, Blåvands Huk, 19/5-2024.

Drosselrørsanger, mosen, Blåvands Huk, 19/5-2024.

Mosen totalt oversvømmet, Blåvands Huk, 19/5-2024.

MJH, Blåvand Fuglestation, 19/5-2024.

Sorthovedet Måge, 3K, Petersholm, Filsø, 19/5-2024.

Allerede en god uge senere var jeg nede i Blåvand igen, idet jeg 27-28/5 var nede og kortlægge frøer, tudser og lidt markfirben. Om aftenen 27/5 fik jeg hørt en Perleugle i Blåbjerg Plantage og bogført en masse kvækkende strandtudser. Morgenen efter var der øsregnvejr, så en tur i mosen med paraply gav ikke den ønskede Hætteværling. Til gengæld så jeg, mens jeg gik rundt i mosen, en afvigende måge, der på afstand kom trækkende mod syd over den yderste klitrække. Fuglen matchede med dens lysegrå overside og meget markante sorte tegning i hånden (og op på hånddækkerne) egentlig meget godt en Audouinsmåge, men jeg kunne ikke vurdere om fuglen var mindre end sølvmåge eller se næbtegning grundet lys og afstand. Jeg kunne ikke nå at få kameraet op af tasken, men fulgte fuglen til den forsvandt bag fyret. Efterfølgende eftersøgte jeg fuglen nede på hukket, men der var kun ca. 30 store måger herunder to Kaspiske Måger, og fuglen måtte puttes i glemmekassen. Dagen efter dukkede en 3K-type Audoinsmåge op på Helgoland 😪

Dagen sluttede med et aftenbesøg ved Petersholm ved Filsø, hvor jeg kortvarigt så en Stribet Ryle i flugt i skop inden den landede ude af syne i søerne længst mod sydøst. Fuglen var min nr. 10 ædlede Stribede og den første, som jeg ikke har fået dokumenteret...

Regnvejrs-selfie, Blåvand Fyr, 28/5-2024.

Kaspisk Måge, 3K, Blåvands Huk, 28/5-2024.

I starten af juni, 4-6/6, var jeg endnu en gang i Blåvand på feltarbejde. Eneste overraskelse var en Hvidbrystet Præstekrave ved Petersholm, Filsø om morgenen 5/6 i slagregn/haglvejr, mens jeg ventede på opklaring til feltarbejdet. Grundet de store mængder vand i løbet af vinter/forår så engene ved Petersholm helt optimale ud i forhold til vandfugle og genererede således både Stylteløberere, Stribet Ryle og Hvidbrystet Præstekrave på nok ca. seks forskellige besøg af hver højst en times varighed.

En sidste tur til Blåvand (18-19/6) for at ketsje efter haletudser af spidssnudet frø gav 19/9 endnu en Middelhavssølvmåge 19/6 på hukket samt Rovterne ved Petersholm og en Fyrremejse ved Vrøgum Kær.

Rovterne, Petersholm, Filsø, 19/6-2024.

Også i juli var jeg på Blåvandstur (8-10/7), idet jeg havde en dag med eftersøgning af markfirben samt andre opgaver oppe ved Ringkøbing Fjord. Jeg ankom til stationen sent om aftenen 8/7, og de to efterfølgende morgenener var jeg ude på hukket for at lede en 2K Audoinsmåge, som var fotograferet på hukket af 8/7 af Lars Gabrielsen. På hukket var der tusindvis af måger og masser af terner, bl.a. op til 10 Kaspiske Måger, dertil sås en Rovterne og en Sortterne, men Audoinsmågen var pist væk.

Petersholm blev også besøgt, men magien var væk, da der var faldet for meget vand og mudderfladerne var væk. Dog hørtes en Plettet Rørvagtel på lokaliteten.

Rovterne, Blåvands Huk, 10/7-2024.

Nederst nogle landskabsfotos fra feltarbejdet i det naturskønne område Blåvand-Blåbjerg.

Endelig Rødrygget! Fundoversigt og status for arten i det nordjyske

Fåk, hvor synes jeg, at jeg har tjekket mange svaler. Selvfølgelig i håbet om at finde min egen Rødryggede Svale. Torsdag i sidste uge lykkedes det endelig!

Dagen stod i fødselsdagens tegn, idet min kone Johanne fyldte år. Jeg havde derfor taget størstedelen af dagen fri for at spise frokost i flotte Lønstrup sammen med Johanne. Frokosten blev indtaget på Café Havblik, hvorefter jeg var forpligtet til anden side i form af et Teams-arbejdsmøde, som kunne klares fra arbejdstelefonen.

Mens jeg deltog i Teams-mødet, sad jeg og nød solen ved Redningsstationen sammen med Johanne, og minsandten om det ikke også var muligt at holde lidt øje med havet og tjekke måger samtidig. Multitasking på højt plan skulle jeg mene!

Hygge på bænken ved redningshuset.

Efter mødet gik vi lidt rundt i byen, hvorefter vi kørte tilbage mod Aalborg. Dog blev der tid til et lille pitstop ved Rubjerg Knude, hvor vi gik ud til havet fra den gamle kirkegård. I håbet om en sjov falk eller kærhøg var jeg selvfølgelig udstyret med kikkert og kamera. Lige pludselig fik jeg øje på en svale med lys overgump, som, da jeg fik håndkikkert på, åbenbarede sig som den fineste Rødryggede Svale, der kom glidende forbi.

Opdagelsen blev efterfulgt af høje glædesbrøl, som vist overraskede Johanne lidt, selv efter 17 år sammen. Fuglen gjorde lidt holdt nord for os, hvorefter den trak videre mod nordøst. Samlet så jeg vel fuglen 45 sekunder.

Johanne poserer ved Rubjerg Gamle Kirkegård med den sydlige del af Rubjerg Knude i baggrunden.

Udsigt over Vesterhavet fra Rubjerg Knude.

Collage, Rødrygget Svale, Rubjerg Knude, 2/5-2024.

Der foreligger t.o.m. dags dato i alt 72 fund (af 74 fugle) af Rødrygget Svale i Nordjylland forstået som det gamle NOK-område dækkende DOF-NJ og DOF-NVJ. De 74 fund refererer udelukkende til fund af underarten ssp. rufula, som er den art, der yngler i Sydeuropa. Dertil kommer ét fund af Asiatisk Rødrygget Svale, som blev gjort i Skagen primo juni 2021. Formen regnes indtil videre som tilhørende samme art som de Rødryggede Svaler, der yngler i Sydeuropa, men udgør et potentielt split. Asiatisk Rødrygget Svale er en virkelig raritet i Vestpalæarktis med mindre end 15 fund.

Rødrygget Svale (ssp. rufula) blev pillet af SU-listen fra og med 2004, i alt stammer 21 af fundene fra perioden, hvor arten var SU-art.

Første nordjyske fund er lidt overraskende et efterårsfund fra oktober 1977. Af nedenstående tabel fremgår samtlige nordjyske fund (oplistet efter bedste evne).

Fundoversigt over nordjyske fund af Rødrygget Svale.

Rødrygget Svale er, nok ikke overraskende, blevet en mere almindelig fugl i det nordjyske over de sidste par årtier. Arten begyndte faktisk først at yngle i Europa i det 20. århundrede, idet arten koloniserede den Iberiske Halvø fra Nordafrika så sent som omkring 1920. Siden hen er arten blevet langt mere almindelig som ynglefugl i Sydeuropa og yngler nu også en del steder i Sydfrankrig. Af nedenstående graf ses antallet af nordjyske fund fordelt på årtier.

Fordeling af nordjyske fund af Rødrygget Svale på årtier.

Af nedenstående graf ses fordelingen af fund af Rødrygget Svale fordelt på enkeltår. Største år var 2022 med i alt ni fund, mens 1997 er næstbedste år med i alt otte fund. Ganske pudsigt blev alle fund i DK i 1998 gjort i NJ. 

Fordeling af nordjyske fund af Rødrygget Svale på år.

Med hensyn til den geografiske fordeling, så står Skagen for i alt 68 % af de nordjyske fund af Rødrygget Svale med i alt 49 fund (af 50 fugle) henover årene. Vejlerne og Thy står for totalt 12 fund. Som det fremgår af nedenstående kort er langt de fleste fund gjort langs Vestkysten, således er blot 11 fund gjort mere end et par km fra Vestkysten.

Geografisk fordeling af de nordjyske fund af Rødrygget Svale.

Efterårsfund af Rødrygget Svale er decideret sjædne, således er i alt blot seks af de norsjyske fund fra efteråret, heraf cirka fire fund alene i senefteråret 2022, kolliderende med det hidtil største influx af Gråsejler til Nordeuropa.

Månedsfordeling af nordjyske fund af Rødrygget Svale.

Langt de fleste nordjyske fund af Rødrygget Svale er gjort om foråret, og drejer sig om fugle på forlænget forårstræk. Som det fremgår af nedenstående graf er der fund fra medio april til primo juli med en klar top primo maj. Baseret på ovenstående grafer og kort, skal du altså stille dig i Skagen og tjekke svaler i perioden 1.-p. maj, hvis du vil optimere dine chancer for at finde din egen Rødryggede Svale!