mandag den 22. juni 2020

Steppeørn over Aalborg

Jeg har modtaget nedenstående fra Anders Brinkmann ovenpå hans flotte fund af Steppeørn over Aalborg for en uges tid siden.
 
STEPPEØRN OVER AALBORG
EN HELT ALMINDELIG ARBEJDSDAG PÅ TEGNESTUEN, HVOR OPGAVERNE HOBEDE SIG OP OG HØFEBEREN VAR VED AT TAGE LIVET AF MIG, ÆNDREDE SIG PLUDSELIG RADIKALT, DA EN MAJÆSTETISK ØDEMARKSFUGL TRAK IND OVER BYEN.

16. juni 2020 kl. 14.25
Med hovedet begravet i plantegninger og koter kunne jeg pludselig fornemme en flok måger, der galpede voldsomt op udenfor. Det gjorde de også forleden dag, men da skyldtes det blot, at de var oppe at toppes over et halvt franskbrød. I dag lød deres skrål anderledes. Jeg kiggede ud af det nærmeste vindue og fik straks øje på en prominent ørnesilhouet, der kredsede rundt på himlen omkranset af måger og kragefugle. Der var ingen tvivl om, at det var en af de giftige ørne, da armen syntes lang og markant uden at være havørnebred, og hånden var skarpt afsat fra resten af vingen med meget tydelige fingre.

Jeg fik straks fat i kamera og kikkert. Selvfølgelig var det netop i dag, jeg skulle fotografere mine kollegaer til firmaets nye hjemmeside, hvorfor 50-milimeteren endnu sad på kamerahuset. Men den blev hurtigt udskiftet med telelinsen, hvorefter jeg stormede ned af trappen fra anden sal.
 
Ude på parkeringspladsen fik jeg øje på ørnen lige oppe over hovedet på mig. Jeg tjekkede den først i kikkert. Det lyse vingebånd gennem armen lod ingen tvivl tilbage: det var en klokkeklar Steppeørn! Adrenalinen pumpede løs på alle kedler, mens jeg forsøgte at bevare fatningen. Heldigvis havde jeg – forudseende nok – indstillet kameraet på vej ned af trappen, hvorfor jeg straks kunne skride til dokumentationsdelen.
 

Herefter skulle ørnen meldes ud. Jeg havde dog efterladt min telefon oppe på kontoret. Så i fuldt firspring forcerede jeg trappen, greb min telefon og fik stakåndet meldt fuglen ud på Zello, mens jeg stormede ned ad trappen igen.
 
Tilbage på parkeringspladsen var ørnen nu gledet længere mod syd og hang nærmest over Hvilehøj. Det blev dog desværre det sidste, jeg så til fuglen. For da jeg ville melde ørnens nye position ud, tabte jeg den af syne. Trods intens afsøgning af himmelrummet lykkedes det mig ikke at genfinde dette pragteksemplar af en ørn. Kun et par våger hang tilbage på himlen.
 
ET SLIDT BEKENDTSKAB
Da jeg efterfølgende kiggede billederne igennem, forekom fuglen mig noget bekendt. Det var en laset fætter med usymmetrisk hale og flere markante hak i vingen. Sammenholdt med det ubrudte, hvide vingebånd grundet flere generationer fjer, var der formentlig tale om en 3K-fugl. Ganske lig den Steppeørn, der blev fundet af Anni og Peter Nielsen i Skagen i slutningen af maj, og som jeg også havde været heldig at stifte bekendtskab med under et weekendophold på Skagen Fuglestation for et par uger siden.

Den pågældende fugl blev senest set i Skagen 7. juni. I DOFbasen foreligger der en observation fra Råbjerg Mose fra 9. juni, som sandsynligvis har været pågældende Steppeørn.
 
LIDT AF ET FUND 
Tilbage på kontoret morede mine kollegaer sig vældigt over optrinnet. Men da de så billederne af den imponerende ørn, blev de alligevel noget duperede. Kort efter meldte jeg fuglen ud på den lokale Aalborg-tråd 9000 BirderBoy$$$”, hvor benovelsen heller ikke var til at tage fejl af. Se bare udsnit fra tråden herunder.
 
Lige fra jeg så ørnesilhouetten første gang, var jeg godt klar over, at jeg havde gang i noget stort. Men det var alligevel først, da eftermeldingerne begyndte at tikke ind, at det sådan rigtig gik op for mig. Rune Sø kunne bl.a. berette, at det var art nr. ca. 314 for Aalborg Kommune, og altså dermed ny art for kommunen. Asger Lykkegaard supplerede op og mente, at det nok var det tredjesjældneste fund for selve Aalborg By. Kun overgået af Gåsegribbene i 2016 og det helt vanvittige fund af en Guldspætte i 1972.
 
 
TILBAGE I SKAGEN
Med udgangspunkt i de to punkter, hvor jeg så Steppeørnen – først over Gasværksvej og efterfølgende syd herfor over Hvilehøj – konkluderede jeg, at fuglen nok var på vej syd over. Men jeg blev ærligt talt lidt overrasket, da ørnen dagen efter blev meldt ud fra Skagen igen. En flyvetur på godt og vel 80 km i ren fugleflugt og så inden klokken overhovedet havde slået 12. Var ørnen overhovedet trukket syd eller havde den måske blot gjort trækforsøg over Limfjorden?
 
 
STORE VINGEFANG OVER AALBORG
Vi har set det før: Rovfugle der vender rundt, når de rammer Limfjorden. Nok er fjorden ikke særlig bred, men det er åbenbart nok til, at de store vingefang lige tænker sig om en ekstra gang, inden de passerer fjorden. Gåsegribbene i 2016 nåede fx ikke længere end til Aalborg, inden de vendte om og gik retur ned gennem Jylland. Personligt har jeg set det med Mosehornugle og Hvid Stork, der kommer syd fra, kredser et par gange, når de rammer Limfjorden og herefter fortsætter mod nordøst langs sydsiden af fjorden, så langt de kan komme.
 
Også på efterårstrækket fulgte jeg engang en Rød Glente, der trak syd langs nordsiden af fjorden. Da den ramte Nørresundby, gik den lidt retur og passerede så fjorden omkring Limfjordstunnelen. Altså det sted, hvor fjorden er forholdsvist smallest.
 
Rent vejrmæssigt forekom dagens Steppeørn lidt usædvanligt i forhold til de forrige fund af sjældne rovfugle over Aalborg. Gåsegribbene og den Lille Skrigeørn, der begge blev fundet i 2016, blev nemlig observeret i forbindelse med en østenvindsperiode, hvorimod Steppeørnen blev set på en dag med jævn nordvestenvind. Et vejrforhold, der dog underbygger teorien om, at ørnen nok var på returtræk ned gennem Jylland, før den så vendte om og endte i Skagen igen dagen derpå.
 
 
MIN FØRSTE ÆDEL-SU-ART
Steppeørnen udgør det 30. (eller 31.?) fund af arten i Danmark og det 9. fund for Nordjylland. Denne dag var jeg bare på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg ikke havde forventet, at det var mens, jeg var på arbejde! Men jeg fulgte heldigvis min intuition, da jeg hørte en flok alarmerende måger, og sådan formåede jeg altså, at ædle min første SU-art. En helt almindelig arbejdsdag forvandlede sig pludselig til en uforglemmelig hitdag.

fredag den 12. juni 2020

Steltkluten

Torsdag morgen den 21/5 kørte jeg sammen med KBC ud til Haldager Vejle for at kigge efter Lille Gulben. Her mødte vi Henrik Kisbye som var på Jyllands turné og ville røve plykken med gulbenet.

Mens vi stod oppe ved Haldager landby og spejdede efter gulbenet, fik jeg pludselig øje på en Stylteløber, der landede i et af vandhullerne på engen. Efter aftale med den lokale landmand fik vi endnu en gang lov til at gå ned til engen henover hans mark. Her kunne vi nyde en overvejdende hvidhovedet Stylteløber på klods hold, mens den gik rundt og fouragerede i et af de lavvandede vandhuller på engen.




På trods af bedre obsbetingelser var gulbenet stadig ikke at finde, men pludselig fik KBC nu øje på endnu en Stylteløber (med mørkt hoved) ude på engen i baggrunden. Henrik Kisbye ville også være med på legen og bad os (nok i halv spøj, halv alvor) at holde tand for tunge, hvis der skulle dukke en tredje Stylteløber (også mørkhovedet) op. Som sagt så gjort, for lidt senere stod der sgsime to mørkhovede fugle i en lo ude på engen bagved og pludselig begyndte de to fugle at parre sig. Som det fremgår af nedenstående video holdt vi vores ord og sagde ikke noget til henrik førend tyve minutter senere. Da var det møkhovedede par dog tilsyneladende allerede fløjet videre (uden at vi havde bemærket det) og sås aldrig igen.


Partier af Sandholmene, Haldager Vejle.


Omkring kl. 08 var vi sikre på, at gulbenet definitivt havde forladt lokaliteten, og vi smuttede derfor videre over til Ulvedybet, hvor vi dog ikke rigtig kunne fremmane noget interessant.

Dypperen Henrik Kisbye med meget sigende t-shirt, kreeret af Carl Cristian Tofte.


En tilfreds KBC (grundet ny ædelart i kraft af Stylteløberen) med udsigt i baggrunden til Knudegårds Bugt sydvest for Perlen. Hér kunne ca. 1000 Almindelige Ryler og en del præstekraver bogføres, men fuglene kunne umuligt tjekkes pga. for stor afstand og varmeflimmer.

onsdag den 10. juni 2020

Lille Gulben ved Vandet Sø

Jeg har modtaget nedenstående fra Asger Lykkegaard Møldrup (ALM) angående hans fund af Lille Gulben ved Vandet Sø i slutningen af maj:

Lille Gulben ved Vandet Sø 27. maj

I slutningen af maj drog jeg til Thy på en tre dages dedikeret fugletur. Jeg havde i mange år drømt om at tage sådan en tur i maj i primetime for træk og hits, og i år havde jeg endelig både tiden og en bil. Afgang kl. 03 fra Aalborg og så skulle der bare kigges på fugle nonstop de næste tre dage! Første dag d. 26. maj brugte jeg i Hanstholm-området og Vejlerne. Vejret var super lækkert med svage vestlige vinde. Jeg fik set fine fugle som Hedehøg 2K han ved Vigsø og Vejlernes mange fede ynglefugle som Sølvhejrer og Sortterner.
Dagen efter skiftede vejret og gik tilbage i den vejrtype, vi har haft alt, alt for meget af dette forår: Kraftig NV-vind. Jeg startede dagen i Vejlerne og tjekkede Bygholm-området grundigt. Det gav bl.a. spillende Brushøns, 2 Krumnæbbede Ryler og en sen Pibesvane. Midt på formiddagen havde vinden blæst kraftigt op, og det skulle fortsætte hele dagen og dagen efter. Det var svært at se på fugle, og jeg overvejede seriøst at køre østpå tilbage mod Aalborg. Jeg rådslog mig med RSN, som sagde, at hvis jeg ville finde et hit, skulle jeg blive i Thy. Jeg lyttede til ham, og det skulle vise sig at være en god idé!


Weekenden forinden havde jeg været på sheltertur i Thy og lagt mærke til, at der var et fint våd-område lige øst for Vandet Sø, der så rigtig spændende ud. Efter en kort lur i bilen i Vandet Klit-plantage, ankom jeg til lokaliteten ved 14-tiden. Lige efter ankomst fik jeg øje på en vader, der stod ude på en oversvømmet græseng. Den havde lange tynde gule ben, en hvid øjenbrynstribe foran øjet og langt tyndt, sort næb. Jeg vidste det var noget spændende med det samme og var egentlig ret sikker på, det var en Lille Gulben! Jeg skyndte mig at få noget fotodokumentation. Fuglen gik dog i højt græs, så den var ofte svær at se og det blæste meget. Jeg begyndte at få lidt hitfeber. Kunne det virkelig passe? Der var på det tidspunkt heller ikke andre vadere at sammenligne med, så det var svært at danne sig et relativt indtryk af størrelse og farve.
Jeg ringede til RSN for hjælp, og efter lidt frem og tilbage, var han også forsigtigt enig i Lille Gulben. Snart efter dukkede en Tinksmed op til sammenligning, og jeg kunne nu se, at den mistænkte fugl var markant lysere, væsentlig større og helt anderledes proportioneret med meget længere ben. Jeg meldte fuglen forsigtigt ud som artsbestemmelse usikker på Birdalarm. I løbet af ingen tid var JJA og fruen på pletten. JJA kunne med det samme bekræfte bestemmelsen, og jeg meldte fuglen ud som sikkert bestemt. Jens Jensen nåede også at se den. Der ankom siden 10+ twitchere, men vi fire skulle desværre vise sig at være de eneste, der så fuglen. Af uvisse og mærkelige grunde forsvandt den sporløst for os. Den sås sidst gå ind i noget højt græs og sås aldrig mere trods grundig eftersøgning i flere timer efter og igen dagen efter. 


Fuglen er udgør årets andet fund i Danmark i 2020. Som læsere af bloggen vil vide, var det netop RSN, der fandt den første d. 19 maj ved Haldager Vejle! Vandet Sø-fuglen udgør ca. det 12. fund i DK afhængigt af, hvordan SU vurderer fuglen(e) fra Ulvedybet og Vejlerne sidste år. Frem til starten på 2019 var der kun otte fund i DK, men siden da har der været hele fire fund af formentlig kun tre fugle:
 27/4 - 8/5 Ulvedybet (*Brian Kristensen)
 31/5 + 23-24/6 Bygholm Vejle (*Henrik Haaning Nielsen)
 30/7 - 8/3 Nørresø, Tønder (*Michael Schwalbe)
 19-20/5 Sandholme, Haldager Vejle (*Rune Sø Neergaard)


Det var i øvrigt meget interessant, hvor forskellig fuglen fra Thy fremstod ift. Sandholme-fuglen. Fuglen ved Vandet Sø var således noget blegere og mindre kontrastrig. Det kan til dels skyldes de forskellige lysforhold, fuglene sås i, men fuglens ryg var tilsyneladende også stort set uden de kontrasterede sorte felter. Er det mon en 2K-fugl?


Jeg kan kun anbefale flere fuglekiggere at prioritere Thy-området om foråret. Det må være et af stederne i DK med absolut størst hitpotentiale. Ikke kun om efteråret, men så sandelig også om foråret. Jeg glæder mig allerede til en gentagelse af sådan en tur senere i år og igen til næste forår.
 
Asger Lykkegaard Møldrup


lørdag den 23. maj 2020

Balkanvip endnu engang på Grenen

Når KBC og jeg tager til Skagen sammen, så kommer der feldegg aka Sorthovedet Gul Vipstjert aka Balkanvipstjert!

Fredag dannede KBC og jeg fælles front og tog til Skagen med afgang fra Hasseris kl. 04.00. Det var såvidt jeg husker første gang siden 4. maj 2012, hvor der kom en hunfarvet feldegg trækforsøgende over Verdens Ende. Fundet fra 2012 blev det blot andet godkendte fund i landet, siden da er der gjort yderligere to fund.

Fredag morgen valgte vi at placere os i yderste klitrække for at få en bedre dækning af trækket og finde vores egne fugle. Herude sad blot Nikolaj, hvis efternavn jeg ikke kender, men i løbet af morgenen kom også ABK og AWN ud og besøgte os.

Morgenen var ganske fuglerig, hvor der hele tiden kom lidt småsjovt at kigge på. Klokken 07.35 hører jeg et rullende vipstjert-kald, og gør klar til en Citronvip. Hurtigt finder vi fuglen, og ser en mørkhovedet Gul Vip, hvorfor fuglen næsten kun kan være en feldegg. Jeg finder telefonen frem og prøver at optage stemmen (finder dog først ud af senere at det er lykkedes allerede da), men det lykkes ikke for de andre at få skud i kassen. Næsten samtidig bliver Frederik W. Johansen opmærksom på fuglen nede fra den nye strandeng.



Fuglen vender nær spidsen og flyver ind mod Ellekrattet, men går sandsynligvis til rast. Kort efter bliver fuglen fundet uafhængigt fra yderste klitrække og Verdens Ende, idet den har sat sig på en af Rolfs pæle i klitterne. Nu får mange lejlighed til at tage billeder og video inklusiv undertegnede.






Igennem den næste halve times tid ses og høres fuglen on and off men aldrig frit fremme på jorden, idet den nu har slået følge med ca. 40-50 Gule Vipper. I den forbindelse lykkes det at få enkelte flugtskud af fuglen. Til sidst forlader fuglen nok Grenen for at trække mod Sverige med en flok artsfæller.

Sorthovedet Gul Vipstjert, han, Grenen, Skagen, 22/5-2020. Øverste foto er taget af Frederik W. Johansen resten af undertegnede.

Dagens fund bliver, om det godkendes, det femte godkente fund i DK, hvoraf de tre så vil være fra Grenen og de to fundet af mig selv. Derudover foreligger der en række andre danske fund, som imo helt sikkert også har været feldegger, men som blev forkastet i forbindelse med SU's genbehandling i 2009, fx fugle fra Tipperne, Vejlerne og Skagen.

Ud over feldeggen så vi på morgenobsen fra den yderste klitrække bl.a. følgende fugle: Sortstrubet Lom 2, Islom 1 (vi missede desuden én), Mallemuk min. 3, Fiskeørn, Dværgørn (på mega lang afstand), Sort Glente min. 1, Blå Kærhøg min. 3, Hedehøg 2K indtrk., lidt Hvepsevåger, Lærkefalk, Dværgmåge 2 2K, Dværgterne 1, Tejst min. 4, lidt Alke, tre Biædere (som jeg aldrig fandt), Bjergvip min. 5, Rødrygget Tornskade 2, Pirol 1-2, Karmindompap min. 3 og Bomlærke 2-4 (1+2+1). Derudover kom der lidt småtræk af vadere, således Hjejle, Stor + Lille Præst, Sandløber, Alm. Ryle, Småspove, Tinksmed, Hvidklire, Mudderklire samt måske et par Pomeransfugle, der blot blev hørt dårligt og ikke set.

Senere ude på Nordstrand kom der endnu en Sortstrubet Lom, lidt Hvepsevåger, lidt Lærkefalk, Dværgfalk, 2K han Aftenfalk, hvidlig Duehøg, en Storkjove, en Alm. Kjove, masser af Mursejlere og en del svaler og enkelte flokke af Gul Vip.

onsdag den 20. maj 2020

Lille Gulben ved Haldager!

Tirsdag (19/5) var der endeligt lidt stille vejr, så efter at have puttet poderne kørte jeg hjemmefra kl. 20.45 for at tjekke Østerkær og Haldager Vejle. Det skulle vise sig at være en god indskydelse! Først blev Østerkær tjekket, hvilket gav 200 Almindelige Ryler og ca. 40 Store Præst. Dernæst kørte jeg ned til Haldager Vejle i håbet om en spillende Tredækker samt for måske at finde nogle Temmincksryler, som er pointart uden for Lille Vildmose i den kommunekonkurrence, som jeg kører mod ALM, RWR og Lars Grøn.

Blot 100 meter ude på engen trampede jeg en Tredækker op. Fedt, min blot femte forårsfugl nogensinde!
Tredækker, Sandholme, Haldager Vejle, 19/5-2020.

Dernæst vandrede jeg længere ud over engen hen til et par små vandhuller, som ofte huser en del vadere. Blandt en enkelt Rødben og nogle få Tinksmede så jeg endnu en klire inde mellem noget vegetation. Men hov, den var da sådan underligt grå på oversiden med sorte pletter som Lille Gulben, men det kunne da ikke rigtig passe! Klokken var da 21.45, og solen var lige gået ned. Efter kort at have sammenlignet med en Tinksmed fandt jeg igen fuglen, nu var kommet mere frem i det fri og viste et tyndt Damklireagtigt næb og lang håndsvingfjersprojektion. Saftsuseme jo, en fuldgod Lille Gulben! De næste ti minutter fik jeg ringet til PHK og optaget lidt video, inden telefonen løb tør for strøm.

Udover Gulbenet var der ca. fem Tinksmede, tre Temmincksryler, paukende Rørdrum, 25 Gule Vipper og en del syngende Sivsangere. På vej tilbage til bilen var Tredækkeren returneret til det sted, hvorfra den lettede første gang og fløj igen en kort runde. Herefter landede den i nogle tuer, hvor hovedet lige kunne ses stikke op.



I morges (onsdag 20/5) var jeg ude ved Haldager Vejle igen sammen med min far og Lars Grøn. Efter at have snakket med den lokale landmand fik vi lov til at krydse hans mark og gå ned på engen, hvor Gulbenet stadig holdt til. Her sås fuglen drømmegodt helt alene i det ene af vandhullerne helt åbent.
Desuden var der tre Brushøns, 12 Tinksmede, 4 Temmincksryler og 2-3 par Rødben.




Lille Gulben, Sandholme, Haldager Vejle, 20/5-2020.

Fundet af Lille Gulben udgør det ca. 11. danske fund og det fjerde nordjyske. Hvorvidt fuglen kan være identisk med sidste års fugl i Ulvedybet/Vejlerne er svært at spå om, men det er absolut ikke umuligt. Afstanden mellem Haldager og Perlen er ca. 10 km.

mandag den 6. april 2020

Halvsbåndstroldand og Norddyk

Lørdag forsøgte jeg mig endnu engang med at finde en sjælden aythya ved Halkær Sø ved Nibe. Efter en rum tids scannen af de mange Troldænder på lokaliteten fandt jeg en han med grålige flanker med en hvid kile foran. Fuglen lå og sov, og jeg kunne således ikke se hovedet, hvorfor jeg med tilbageholdt åndræt ventede på, at fuglens hovedform ville afsløre sig. Det gjorde den ret hurtigt, og fuglen udviste desværre en fin miniature-nakketop og var altså en hybrid. Øv!

Dermed den anden Halsbåndshybrid, jeg finder i det vesthimmerlandske efter en fugl i april 2016 i Vilsted Sø. Om fundet fra 2020 godkendes, vil det så vidt jeg er orienteret, udgøre det fjerde nordjyske fund af denne hybridtype. Ud over mine to fund er der desuden et fund fra Vilsted Sø i 2011 og et fund fra Vandet Sø i 2009. Dertil kommer en fugl fra Han Vejle i april 2011, der i høj grad ligner en Halsbåndshybrid, men som vist aldrig er blevet behandlet af SU.

Til sammenligning er der blot to godkendte fund af rene Halsbåndstroldænder fra Nordjylland, således ved Kvols Vig, Hjarbæk Fjord i 1990 og fra Nordstrand, Skagen i 2002.
Lørdagens fugl udviste en næbtegning, der var markant mindre Halsbåndsagtigt end på de øvrige tre nordjyske fund.
Igennem en times tid kunne jeg flere gange relativt let genfinde den i den sydligste halvdel af søen.






Udover hybriden var der følgende sjove arter i Halkær Sø i lørdags. En flot adult Havørn (lokalt par fra nærliggende skov), som sad i en elmast og spejdede, et par Sangsvaner som lå og kurtiserede hinanden, to paukende Rørdrummer, lidt Skægmejser, en Isfugl, 1-2 overflyvende Bjergpibere samt ca. 2500 Bramgæs, som trak igennem området uden, at Rødhalset Gås kunne hives ud af flokkene.

På vej mod Halkær gjorde jeg et kort stop ved Nibe Havn for at se, om der lå nogle Pibeænder, der kunne tjekkes. Det var det lidt småt med, men en fin Blåhals sad og sang i rørskoven ud mod fjorden.






Bjergpiber, Halkær Sø, 4/4-2020.


Sydlig Blåhals, Nibe Roklub 4/4-2020.

Om søndagen var jeg i Ulvedybet sammen med min far. Masser af Pibeænder (ca. 4000, hvoraf måske 1000-1500 kunne tjekkes) samt en god slat Krikænder dominerede billedet. Nordvest for Bjerget lå der to Nordiske Lappedykkere i dybet, hvilket også var en af de arter, som jeg havde sat næsen op efter. Derudover var den Sortkrage på Gjølvej og en enkelt Sølvhejre, som lettede fra Perlen og fløj over mod pumpehuset.





På vej ud mod Ulvedybet standsede jeg ved Vejlen for at tjekke, om der lå ænder i fjorden. Det gjorde der, men lyset var for ringe til, at det gav mening at bruge tid på det. Da jeg sad og scannede med håndkikkert inde fra bilen kunne jeg i rørkanten (på ca. 250 meters afstand) se en småfugl, der sad i Blåhalse-positur (skråt med spredt hale). Da jeg fik skop på viste det sig, at være en fin Blåhals, og da jeg steg ud af bilen gik sangen ret klart igennem. Ret vildt, at der har siddet Blåhals lige præcis de to steder, hvor jeg henover weekenden tilfældigt er standset ved Limfjorden. Bestanden alene langs Limfjorden må skulle tælles i over tusind par! Endnu en Blåhals hørtes ved den klassiske lokalitet Gjøl Bro, hvor der hvert år siden, jeg opdagede de første i 2012 har siddet indtil flere syngende fugle. Samme sted sad der desuden en paukende Rørdrum.



På vej hjem mod Aalborg tjekkede jeg kort græsningsarelerne ved Aalborg Lufthavn, hvor der også er enkelte småsøer. Det gav en Skeand og lidt Grå-, Pibe- og især Krikænder, ca. fem Dobbeltbekkasiner (nok mange flere) samt fire Nilgæs, hvilket er første obs arten fra lokaliteten. Store dele af det tidligere så flotte eng-/overdrevsområde er blevet ødelagt de seneste år pga. anlæg af jernbane til lufthavnen samt udvidelser af p-pladserne, men selve engen ser nu rigtig god ud og kunne godt huse Atlingand, og senere vadere og vipstjerter.


onsdag den 1. april 2020

Israel 2014 revisited

I disse dage, hvor rejsefriheden er fuldstændig sat på stand by, har jeg siddet og drømt mig tilbage til for seks år siden, hvor jeg besøgte Israel sammen med min far, HHN og Marin Lund.

Turen, som var en billig chartertur med direkte fly fra fra Aalborg til Eilat, var en stor succes med mange gode fugle, bl.a. tre nye lifers for undertegnede, således Ørkenhornugle, Stribet Værling og Sort Trænattergal, samt et gedigent hit i form af en Sort Bynkefugl, der selvfølgelig var ny VP-art for mig. I det nedenstående følger udvalgte fotos i kronologisk rækkefølge.

26/3:
Spansk Spurv, Ofir Park, Eilat.

Balkanfluesnapper, Ofir Park, Eilat. Eneste fluesnapper på turen, så hut jeg hvisker...


HHN og min far i Ofir Park.


Sortstrubet Sanger, Eilat Mountains.


Min far og Martin Lund i Eilat Mountains.



Ådselsgrib, Eilat Mountains.


Sort Bynkefugl, Neot Smadar, 27/3. Vi så fuglen både 26+27/3. På andendagen var igen i Neot Smadar for at lede efter en Isabellatornskade. Ca. det niende israelske fund og det 14. i VP.


Mine tre rejsemakkere efter at have connected med Sort Bynk. Martin leder efter sand.


Flotte klipper ved afkørslen fra hovedvejen mod Neot Smadar.


27/3:
Der spejdes forgæves efter Hærfuglelærke ved Yotvata.

2 stk. Lille Sanglærke, Yotvata Circular Fields.

Storpiber, Yotvata Circular Fields.


Mens vi ledte efter hits ved Circular Fields løb meldningen om en Kaspisk Præstekrave få km nord for os ind. Fuglen sås omend på noget afstand og i flimmer.

2K Steppeørn, Yotvata.




Gule Vipstjerter, bl.a. en han "xanthophryx" (nok feldegg x lutea), Yotvata Renseanlæg.


Bjergpiber ssp. coutelli, Yotvata Renseanlæg.


Ørkenhornugle, Yotvata Circular Fields. Hér gik HHN helt amok og råbte alt alt for højt " Der er en ugle, der er en ugle" for nedrullede vinduer resulterende i, at uglen fløj. Senere fik vi dog set den igen, hvor bl.a. dette drømmeskud kom i kassen. Kort tid efter så vi en Stribet Hyæne løbe hen foran bilen, så der var god stemning på vejen hjem til hotellet.


Ørkenpindsvin, Yotvata Circular Fields.


HHN og undertegende hygger på hotellet.


28/3:
Plettede Sandhøns, Arava-dalen mellem det Døde Hav og Yotvata. Denne dag blev brugt oppe ved det Døde Hav, hvor første stop lød på eftersøgning af Arabisk Sanger, som vi dog mislykkedes med. Senere lykkedes det dog de andre, at få denne art at se.


Hortulan, Arava-dalen mellem det Døde Hav og Yotvata.

Steppehøg, Arava-dalen mellem det Døde Hav og Yotvata.


2 stk. Lille Skrigeørn, Neve Zohar, Dødehavet.





Wadi Mischmar, Dødehavet. Virkelig et flot sted med masser af fede fugle, bl.a. Korthalet Ravn, Stribet Værling og Ørkennatugle, som sås ved genbesøg på lokaliteten senere på natten.


Ørkenhøne, Wadi Mischmar.


Unge af Klippegrævling, Wadi Mischmar.


Martin Thomsen, HHN, Martin Lund og Lars Andersen, Wadi Mischmar efter lige at have set en Stribet Værling.


HHN på vej retur fra Wadi Mischmar.




 
Stribet Værling, ca. 10-15 km syd for Wadi Mischmar langs Dødehavet. Arten sås både i
Wadi Mischmar samt dette sted, hvor den opdages grundet en flok Rustværlinger.


Dagen sluttede med først fremvisning af først Nubisk Natravn og derefter Ørkennatugle.

29/3:
Rovfugletræk i Eilat Mountians. Til venstre sidder nu afdøde Finn Enemark, som var en trofast Eilat-rovfugletæller.

Europæisk Flamingo, K20 pools.


Damklire, K20 pools.


Ørkenpræstekrave, K20 pools.

30/3:
Dagen startede med morgenobs på South Beach sammen med bl.a. Tonny Papillion og Anders Wiig Nielsen. Obsen blev dog hurtigt afbrudt af meldingen om en Sort Trænattergal længere nordpå.


Sort Trænattergal, nær Yotvata.


Masketornskade, nær Yotvata.


Rødhovedet Tornskade, nær Yotvata.


Udsigt mod Jordan fra Yotvata.


Østlig Bjergløvsanger, Yotvata.



Flere individer af Lille Rørvagtel sås på flere datoer ved Yotvata Renseanlæg, men aldrig supergodt. Her ses både en han og en hun.


Udbrændte birdere på restaurant.

31/3:
Sortstjert, nær Yotvata.


En melding på fire Kravetrapper nær Circular Fields fik os til at rykke. Det viste sig dog at fuglene var farveringmærkede og stammede fra et jordansk? udsætningsprojekt. Fede var de nu alligevel.


Der obses trapper.


 
 I forbindelse med trappetwitch lykkedes det os endeligt at få set Hærfuglelærke, som dette år var stedfast med et par i grænseområdet ved Circular Fields.





Gul Vipstjert (feldegg), Yotvata Renseanlæg.



Gul Vipstjert (melanogrisa-type), Yotvata Renseanlæg.