torsdag den 25. februar 2021

Vintertid

I forbindelse med februars usædvaligt barske vintervejr har der været gode muligheder for at opleve store mængder af svømmefugle og måger i Limfjordens våger i Aalborg-området. Desuden har frostvejret koncentreret især bekkasiner, Vandrikser og Isfugle omkring de få tilbageværende isfrie steder. Således havde Asger Lykkegaard to Enkeltbekkasiner helt centralt i Aalborg i en lille tilløbskanal til Østerå ved Østre Allé. Det lykkedes hverken mig eller Søren Kristoffersen (SKr) at genfinde fuglene, men til gengæld bød lokaliteten på Isfugl, Vandrikse og Dobbeltbekkasin.

I håbet om at opstøve mine egne og gerne fotogene Enkeltbekkasiner tjekkede jeg fredag 12/2 Svanholmgrøften ved Mølholm Søerne i den vestlige udkant af Aalborg. Hele fire Enkeltbekkasiner sås, flere gående frit fremme i kortere tid, hvoraf kun en enkelt tillod nogenlunde fotos/video. Derudover et par Isfugle, en Vandrikse og tre Dobbeltbekkasiner samt en Rødben, som ganske usædvanligt fouragerede i grøften.

Enkeltbekkasin, Svanholmgrøften, Aalborg, 12/2-2021.

 

Endnu en Enkeltbekkasin lod sig forevige i det svindende lys. Svanholmgrøften, 12/2-2021.

Både undertegnede, SKr og KBC forsøgte sig i de følgende dage med at finde Enkeltbekkasiner derude igen, men kun de to andre havde held med foretagendet. Således lykkedes SKr med en meget fotogen fugl, som kunne nydes indefra bil, mens den fouragerede uanfægtet i grøften.

Enkeltbekkasin, Svanholmgrøften, Aalborg, 15/2-2021. Foto: Søren Kristoffersen.


Ved Svanholmgrøften sås desuden nok mindst fire forskellige Isfugle, som åbenlyst spredte stor gælde for en del af de mange mennesker, der gik tur i området i weekenden. Selv var jeg også på tur med familien i området, hvor alle familiemedlemmer fik set Isfugl fint. Men det er hårdt at være fugl i perioder, hvor der er ned til små tyve minusgrader, hvilket blandt andet en dødfunden Isfugl, som SKr fandt, vidnede om.

Isfugl, hun, Svanholmgrøften, 13/2-2021.

Død Isfugl, Svanholmgrøften, 15/2-2021. Foto: Søren Kristoffersen.

Store mængder af Sølvmåger (op til 1600 fugle) blev desuden set i Limfjorden inde ved Aalborg Centrum; så mange har jeg ikke set siden vinteren 2010/11. På trods af daglige kortvarige tjek på vej til og fra arbejde udeblev Skifermågen!

Limfjorden ud for udløbet af Østerå. Her fryser det aldrig helt til, og op til små 1000 måger kunne ses.

Udsigten fra min arbejdsplads ud over en dyfrossen Limfjorden og Østre Havn, Aalborg.

I Limfjorden ved Svanholmgrøftens udløb har jeg noteret masser af Pibeænder, Gråænder, Lysbugede Knortegæs, Sangsvaner, Canadagæs, Store Skalleslugere og Hvinænder dog uden noget mere sjældent kunne opdrivves. I den færgeskabte våge mellem Egholm Færgehavn og Vestre Fjordpark har der været masser af Hvinænder og Store Skalleslugere. Det lykkedes mig endvidere at finde to hanner af Lille Skallesluger hér, en art som ikke er årlig i Aalborg by.

tirsdag den 23. februar 2021

Episk dag

Onsdag (17/2) i sidste uge blev en ganske uforglemmelig dag!

Efter en morgen med teamsmøder og en aftale angående hulmursisolering af vores hus, fik jeg besked fra Casper Sylvester Jensen om en Prærie-trane ved Gravlev Sø. Hurtigt ud af døren, hvor ALM blev samlet op på vejen.

Da vi ankom til lokaliteten, var fuglen på plads og kunne ses omme fra finderen Aage Langelands velplacerede terrasse. Inden vi forlod lokaliteten en halvanden times tid senere, havde mange nået at se fuglen, og i løbet af de næste par dage sås den af endnu flere. Om morgenen 19/2 fløj fuglen mod nord og er i skrivende stund ikke set siden.

Fuglen ved Gravlev Sø må antages at være samme fugl, som slog sine folder på Sjælland i december og januar. Fundet er det andet danske fund og det 11. fund i Vestpalæarktis, så fundet er på alle måder et mega-fund. Personligt var Prærietrane både en ny DK-art, VP-art og lifer. Mange har nok drømt om, at den sjællandske fugl ville lægge vejen forbi det (nord)jyske, men at det rent faktisk skete var da for fedt!

Der obses Prærietrane fra finderen Aage Langelands terrasse (Aage ses længst til højre i billedet). Kæmpestort tak til Aage! Gældende corona-sikkerhedsafstand på  2 m overholdes næsten.

Gravlev Sø set fra Aages terrasse. Tågen kom af til rullende ind over området, og gjorde det næsten umuligt at se tranen.

På vej tilbage mod Ålleren havde vi fået Søren Knorr med. Pludselig bippede en besked om en Hvalros i Nørre Vorupør i Thy ind. ALM havde desværre ikke mulighed for at slå os følge, så ham satte vi af i Aalborg, hvorefter vi samlede min far op nær Nibe.

Klokken 16.30 connectede vi med Hvalrossen, som lå og slappede af neden for molen i Nørre Vorupør. Dyret var ganske uanfægtet af de mange tilskuere, herunder flere ansigter, som vi just havde set ved Gravlev!

Det er såvidt jeg ved cirka sjette gang, at der registreres Hvalros i Danmark, hvilket egentligt er ganske imponerende, når man tager i betragtning, hvor mange tusind kilometer, den skal svømme for at nå danske farvande. Alt i alt, en art, som jeg aldrig havde troet, jeg skulle se i Danmark.


onsdag den 10. februar 2021

Halvsbåndstrold igen igen og det løse

Torsdag sidste uge (4/2) var jeg et kort smut ude ved Nibe for at se i hvor høj grad frosten havde lukket fjorden og fået koncentreret svømmefuglene, især Troldænder.

Ved Sebbersund var der kun få Troldænder, men ud for Lundbæk i Nibe Bredning lå der i vågerne ret mange Troldænder spredt. På stor afstand (vel ca. 1,5 km) fik jeg øje på en grå flanke med hvid kile, men da fuglen svømmede rundt og fremviste en semi-top, nåede jeg ikke rigtig at blive rigtig glad. Men en fin hybrid Halsbånds- X Troldand var det dog. Fuglen fløj efter lidt tid hen i en våge tættere på mig. 

Dragtmæssigt lignede fuglen meget fuglen fra Halkær Sø i april 2020, og det er nok overvejende sandsynligt, at det er samme fugl.Umiddelbart tænker jeg, at det må være et spørgsmål om tid førend Vesthimmerland leverer en god, ren SU-aythya!

Lørdag (6/2) besøgte jeg igen Nibe, og nu var der markant mere is i bredningen, og alle Troldænderne (ca. 1500) var samlet i en lille våge i Nibe Bredning ved Sebbersund. Igen fandt jeg hybriden, som dog var overraskende sværere at pille ud blandt Troldænderne pga. det stærke sollys, som gjorde, at flankefarven på hybriden blot skilte en smule ud i forhold til Troldændernes.

Halsbåndstroldand x Troldand, 3K+ han, Nibe Bredning, 4+6/2-2021.

I det nedenstående følger lidt andre fotos fra den sidste måneds tid.


To Tornirisker sammen med Bjergirisker og Stilitser, Grønlandshavnen, 15/1-2021.   

 
Kort over fund af Sortstrubet Bynkefugl i DOF Nordjylland indrapporteret på DOFbasen. Som det fremgår af kortet udgør fundet ved Debelenge utroligt nok det første DOFbase-fund af arten i Store Vildmose nogensinde.

Munk i haven, Hasseris, 16/1-2021.

Knarand, Østerådalen, 31/1-2021. Samme dag hele fire Bjergpibere på lokaliteten.

Huldue, Stavn Enge, 4/2-2021. Samme sted desuden 30 Tyrkerduer men ingen Østlig Turtel :-(

Flot Stor Skallesluger, Nibe Havn, 6/2-2021. Nibe Bredning er et af landets bedste steder for arten.

Dobbeltbekkasin,Binderup Å ca. 1 km fra udløbet, 6/2-2021. Kulden presser bekkasinerne lige nu.

Isfugl, Østerå ved Østre Allé, Aalborg, 10/2-2021. Samme sted desuden en Dobbeltbekkasin, men targetarten Enkeltbekkasin glippede. Om eftermiddagen så ALM dog to Enkeltbekkasiner samme sted, hvilket er første fund af arten på lokaliteten.

tirsdag den 12. januar 2021

Er det bare en and?

Sidste lørdag (2/1-2021) var jeg ude på himmerlands østkyst for bl.a. at tjekke havdykænder. Ud for den nye p-plads ud for Tofte Skov fik jeg øje på en melanitta, som jeg umiddelbart mistænkte for at være en hunfarvet Brilleand grundet den tilsyneladende mere trekantede hovedprofil end typisk for Fløjlsand. Ret hurtigt gik det dog op for mig, at det var det ikke, men derimod en fløjsand grundet hvidt vingespejl, hvilket sås, da den pudsede sig. Efter den initielle skuffelse over, at det ikke var en Brilleand, havde lagt sig, kom jeg i tanke om, at jeg under alle omstændigheder hellere måtte få den dokumenteret med en af de sjove fløjlsænder i baghovedet.

Det lykkedes mig hurtigt at få fundet fuglen i telefonen på adapteren gennem skopet, men meget kort herefter lettede den og fløj ud af mod nordøst nok grundet havjagten i området. Jeg fik dog filmet ca. et halvt minuts penge af fuglen i flugt (se video herunder).

Derefter tænkte jeg ikke mere over episoden, da jeg ville koncentrere mig om få tjekket de resterende havdykænder. Om aftenen fik jeg kigget videoen igennem og fik sendt nogle stills og et link til videoen til Mr. duck himself Rasmus Strack. RS var umiddelbart begejstret for fuglen i forhold til at det mest lignede en af de to sjove, og sendte derfor materialet videre til Sébastian Reeber (forfatter på Wildfowl), som ud fra det sparsomme materiale var af samme opfattelse som RS! Av for den! Derudover blev materialet fremsendt til et par yderligere livliner, som også mente, at jeg muligvis havde fat i noget spændende....

Den sidste uges aftener er gået med at lave flere stills, kigge videoen igennem igen igen, lave slow motion video samt kigge hundre-, hvis ikke tusindvis, af fotos af fløjlsænder igennem på nettet. Jeg synes, at man ud fra materialet godt kan se, at fuglen har en mere lige næbprofil samt en højere mere fremstående pande, der nærmest danner en bule. Jeg ved godt, hvilken af de tre Fløjlsænder, jeg selv mest synes det ligner, men vurdér selv på nedenstående collage samt slow motion videoen (husk at vælge HD - 4K).

Nyttige links: 

https://birdingfrontiers.wordpress.com/2011/06/12/american-white-winged-scoter/

https://www.birdguides.com/articles/rare-birds/rarity-finders-american-white-winged-scoter-on-shetland/

https://ebird.org/media/catalog?taxonCode=whwsco3&mediaType=p&sort=rating_rank_desc&q=Velvet%20Scoter%20-%20Melanitta%20fusca 

https://ebird.org/media/catalog?taxonCode=whwsco2&mediaType=p&sort=rating_rank_desc&q=White-winged%20Scoter%20-%20Melanitta%20deglandi

https://ebird.org/media/catalog?taxonCode=whwsco1&mediaType=p&sort=rating_rank_desc&q=Stejneger%27s%20Scoter%20-%20Melanitta%20stejnegeri 

Collage med øverst diverse hunfarvede fløjlsænder. Øverst ses Amerikansk Fløjls (deglandi), næstøverst fuglen fra Tofte Strand, næstnederst Fløjlsand (fusca) samt nederst Sibirisk Fløjls (stejnegeri). For at få det fulde ud af collagen, som har dimensionerne 1800 x 2000 pixels, så anbefales det at downloade den og kigge på den i eksternt program.

Collage med hunfarvede Fløjlsænder (fusca) fra Kattegat (lom-tur) i april 2013.

Derudover bød turen 2/1 på en stationær Silkehejre, to Isfugle, 25 Bjergænder, 30 Bjergirisker og en Sanglærke.Den sjove hun-fløjls blev i øvrigt negativt eftersøgt i lørdags (9/1), genfindes, men fuglene lå generelt på noget større afstand. Silkehejren var forøvrigt pp.

fredag den 2. oktober 2020

Bryn, bryn, bryn og bryn

Onsdag formiddag kørte jeg inden arbejde en smuttur til Hirtshals i håb om at finde en Hvidbrynet Løvsanger eller lignende ude i pilesumpen på øststranden. Det lykkedes ikke og ej heller lykkedes det at sparke en Storpiber eller Dværgværling op ude på opfyldsarealet, men til gengæld bød øststranden og opfyldsarealet på et Husrødstjerter, en Enkeltbekkasin, en Sortstrubet Bynkefugl, en Stenpikker og en Lapværling. 

I et sidste desperat forsøg på at finde et bryn kørte jeg ned til Folkeparken i Hirtshals og efter et kvarters lusken rundt hørte jeg pludselig et bryn. Det lykkedes mig at finde fuglen fouragerende i egetræer og efter lidt tid kunne jeg konstatere, at der faktisk var to fugle tilstede. Såvidt jeg er orienteret er det blot andet fund for Hirtshals nogensinde, hvilket må siges at være et enigma  af nærmest overjordisk karakter.

Hvidbrynet Løvsanger, Folkeparken, Hirtshals, 30/9-2020.

Dernæst hastede jeg videre til Brønderslev, hvor jeg lavede feltarbejde i forrige uge. I en ådal nordøst for byen sad der saftsuseme endnu et bryn, som både lod sig høre og se. Dermed et sjældent indlandsfund. Dog fik jeg ingen fotos af fuglen, da jeg ikke havde kameraet med ud på traveturen i ådalen. Derudover bød området på en Grønspætte, en Enkeltbekkasin, 20 ditto Dobbelt og mindst 20 Lille Gråsisken i flok.

Pilekrattet, hvor der 30/9 sad et bryn.

Dagen efter, torsdag 1/10,  fandt jeg helt utroligt endnu en Hvidbrynet, som sad og kaldte ca. fem gange ved en sø i Nibstrup Plantage umiddelbart øst for Brønderslev. Det lykkedes mig aldrig at se fuglen og ej heller at optage dens stemme, men jeg fik taget et foto af lokaliteten :-)

Lokalitetsfoto fra Nibstrup Plantage, som ligger ca. 2,5 km fra krattet, hvor der sad et bryn dagen før.

Fredag morgen startede med en adult Sorthovedet Måge på en mark ved Gandrup. Fundet lunede i min interne Aalborg Kommune konkurrence, hvor RWR efterhånden er halet godt ind på min ellers solide føring, der blev grundlagt i foråret.

Dagen sluttede med det sidste feltarbejde i Brønderslev. En af søerne, der skulle besigtiges, lå i et parkanlæg i den nordøstlige Brønderslev. Her raster der ofte mange måger, og ganske overraskende stod der lige plaudselig en flot ung Kaspisk Måge.

Kaspisk Måge, 1K, Brønderslev, 2/10-2020. Et ret uventet fund midt inde i landet.

søndag den 27. september 2020

Dykkerferie i Egypten september 2010


I disse dage for ti år siden var Johanne og jeg på en uges dykkerferie i Egypten. Vi fløj til Hurghada, hvorfra vi blev kørt i taxi sammen med andre danske dykkerentuisaster ned til dykkerlejren Marsa Nakari, som ligger lidt syd for Marsa Alam.

Kort over Egyptens sydlige Rødehavskyst.

Da vi ankom til dykkerlejren, kunne vi fornemme en del virak, hvilket skyldtes, at en hvalhaj (godt nok en unghaj på blot fem meter, men alligevel) havde svømmet rundt ud for kysten blot en halv time, inden vi arriverede. Rimelig ærgerligt for os, idet vi faktisk kunnet have nået at se hajen, havde det ikke været for den sædvanlige kaotiske køsituation i lufthavnen og det notoriske besøg hos chaufførens fætters café for at få købe en kop te!

Dagene gik med op til fire daglige dyk, hvoraf en del var fra båd og en del fra selve stranden ved lejren. Mængden af fisk var utrolig og vandet var enormt varmt, således 30° C på 20 meters dybde.


Billeder fra lejren. På det nederste billede ses det telt, som vi sov i.

På trods af, at den mestendels stod på dykning, blev der også lidt tid til fuglekig. Ved lejren sås en del arter udover nedenfor afbillede, f.eks. Brun Sule, Tophejre, Grønbenet Rørhøne, Gøg, Isfugl, Rødrygget Svale, Isabella-stenpikker, Rødrygget og Rødhovedet Tornskade samt Pirol.
Mangrovehejre, Marsa Nakari.

Trækkende Nathejrer sås ved flere lejligheder, Marsa Nakari.


Steppehøg, adult hun, Marsa Nakari. I alt ca. fem Steppehøge sås på turen.

Biæder, Marsa Nakari.

Revhejre, Marsa Nakari.

Fiskeørn, Marsa Nakari.

Rødehavsmåge, adult, Marsa Nakari.

Rødehavsmåge, 1K, Marsa Nakari.

Baltisk Sildemåge, Marsa Nakari.

Hvidkindet Terne, adult, Marsa Nakari.

Hvidkindet Terne, 1K-fugle, Marsa Nakari.

Hvidkindede Terner og Bengalsk Terne, Marsa Nakari.

Hvidkindede og Bengalske Terner, Marsa Nakari.

Hvidkindet og Bengalsk Terne, Marsa Nakari.

Bengalsk Terne, Marsa Nakari.

Rundt om lejren var der meget lidt krat, faktisk ses det største krat, hvor stort set alle småfuglene sås, på nedenstående foto.

Turteldue, Marsa Nakari.

Vendehals, Marsa Nakari.

Høgesanger, Marsa Nakari.

Østlig Middelhavsstenpikker, Marsa Nakari.

Nogle af dykkerturene blev foretaget fra kysten både nord og syd for Marsa Nakari. Eksempelvis ved Marsa Alam, hvor det flere Grønne Havskildpadder kunne ses græsse på havbunden i en bugt, dog var der desværre ikke længere Dygong på lokaliteten :-( Mens vi ventede på bussen for at komme hjem, fløj en Namaquadue henover mit hoved. Den 24/9 spiste vi (efter formiddagsdykning ved et vrag) frokost ved et spisested ved Qulaan Mangrove Beach, hvor der var en supergod lagune med masser af fugle. Udover de afbillede fugle sås bl.a. Ørkenpræstekraver og en håndfuld Hortulaner.

Tiden mellem dykkene blev ikke spildt, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9-2010.

Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Sortvingede Braksvaler (og Terekklirer) Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Sortvingede Braksvaler, Brushøns og Damklirer, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Sortvingede Braksvaler, Brushøns og Terekklirer, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Mindst ti Ellekrager og flere Piroler lettede pga. en Steppehøg pludseligt fra mangroven, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Atlingænder, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

På den sidste hele dag inden hjemrejse, skippede jeg dykning og tog på en heldagsfugletur til Hamata Mangroves og efterfølgende sejltur til Qulaan Islands, hvor targetarterne var Krabbeæder og Goliathejre. For sidstnævntes vedkommende var området ved Hamata i mange år nærmest det eneste sted, hvor man med en vis sikkerhed kunne bogføre arten i VP. Det lykkedes mig dog ikke at få arten set, men til gengæld så jeg henved 130 Krabbeædere, hvilket er virkelig mange for området, men september skulle også være den bedste måned for arten.

En af Qulaanøerne ud for Hamata, 26/9. På midten af øen ses en gravplads, hvori der ynglede Sodfalk.

Sodfalke-famile, Qulaan Islands, 26/9.

Sodfalk jager Hærfugl, Qulaan Islands, 26/9. Sodfalk yngler i august-oktober og lever ligesom Eleonorafalk primært af retutrækkende småfugle på vej til vinterkvartet i Afrika.

Sodfalk, 2K, Qulaan Islands, 26/9.

Sodfalk, ad., Qulaan Islands, 26/9.

Krabbeædere, Hamata, 26/9.

Måger og terner, Qulaan Islands, 26/9.

Brilleterne, ad., Qulaan Islands, 26/9.

Brilleterne, 1K, Qulaan Islands, 26/9.

Hvidkindede Terner, Qulaan Islands, 26/9.

Sortvinget Braksvale, Qulaan Islands, 26/9.

Sumpviber, Qulaan Islands, 26/9.

Formodet 1K Armensk Måge, Hamata, 26/9.

Fiskeørn, Hamata, 26/9.

Sodfarvet Måge, 2K?, Hamata, 26/9.

Trækkende Purpurhejrer, Qulaan Islands, 26/9.