tirsdag den 14. december 2010

På toppen...

....Nærmere bestemt på toppen af tagene ved Hedegårds bygninger på Nørresundby Havn lå der mandag eftermiddag en adult Middelhavssølvmåge.
Jeg var i arbejdsærinde inde på kommunen og bemærkede, da jeg skulle til at tilbage på kontoret, at der var mange måger omkring Hedegård, hvor de fouragerer på korn. Sammen med nogle få Sølvmåger lå en afvigende fugl med mørkere ryg, hvidt hoved, lang hånd med små hvide apikalpletter solidt sort subterminalt bånd på p5.
I starten kunne jeg ikke udelukke en mørkrygget adult Kaspisk Måge, men efterhånden som jeg fik set næb, øjenfarve, proportioner og benfarve blev jeg sikker på michahellis.
Arten er sjælden i NJ, således første gang jeg ser den i Nordjyllands Amt. Jeg fik desværre ingen flugtfotos, men til gengæld fik jeg noget digiscoping. Fuglen kan formentlig genfindes på lokaliteten eller på Aalborg-siden af fjorden i den nærmeste tid, hvis den bliver eftersøgt. I den nærmeste fremtid vil der også blive oploadet en video.


Bemærk de skriggule ben på disse fotos.

Yellow-legged Gull / Middelhavsmåge (Larus micahellis), adult, Nørresundby Havn, 13/12-2010.



RSN, 14/12-2010.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar