fredag den 3. januar 2014

Fed juleduo

Lørdag den 21/12 kørte undertegnede sammen med min far og ALM for at se Ismågen i Hanstholm Havn, der var blevet fundet om onsdagen og siden genfundet af JKy fredag aften efter mørkets frembrud. Da vi ankom til havnen lidt over otte om morgenen var fuglen allerede meldt pp og vi connectede med den stående på kajen sammen med andre måger. Fuglen lettede fem-ti minutter senere og sås herefter primært i den vestlige del af havnen i den næste times tid. Her sås også en ung Gråmåge og en ung Hvidvinget Måge.

Ismåge, 1K, Hanstholm Havn, 21/12-2013.


Gråmåge, 1K, Hanstholm Havn, 21/12-2013.


Hvidvinget Måge, 1K, Hanstholm Havn, 21/12-2013.

Herefter blev Ismågen mere stationær omkring cafébassinet og den østlige tværmole, hvor den kunne ses flyve rundt og fouragere på klods hold. Minimum 60 birdere gæstede havnen denne dag, og alle var selvsagt glade og tilfredse.
 
Fra venstre mod højre: Henrik Møller Thomsen, Agnete Boje, ?, Jørgen Kabel, Erik Christophersen og Anders Bojesen.



Fra venstre mod højre: John Pedersen, tidligere formand Christian Hjorth, ?, Lars Tom-Petersen, Henrik Læssøe, Per G. Henriksen, Flemming Lundberg og ?


Ismåge, 1K, Hanstholm Havn, 21/12-2013. Bag mågen ses en fotograferende HHN, som var glad men også lidt uheldig, da han tilbragte torsdagen på havnen uden at se mågen.

Ismåge, 1K, Hanstholm Havn, 21/12-2013.

Efter at have set os mætte i Ismågen kørte vi rundt i vesthavnen og tjekkede lidt måger, da jeg modtog et opkald fra en meget eksalteret Henrik Læssøe. Han havde sammen med Flemming Lundberg og sin nabo netop skræmt en Sneugle op fra vejsiden på vej ud af grusvejen til slamdepotet, altså blot 500 m syd for dér, hvor vi befandt os. Bilen fik gas og som nogle af de første nåede vi frem og så en fin Sneugle sidde på skrænten.

 
Sneugle, 1K hun, Hanstholm Slamdepot, 21/12-2013.

 
Fra højre mod venstre: Tonny Ravn Kristensen på vej til at løfte kikkerkten, Henrik Brandt med baret på vej i trav, ? og bagerst Svend Rønnest.


Fra venstre mod højre: Svend Rønnest, *Henrik Læssøe, ?, Tonny Ravn Kristensen, Allan Kjær Villesen og Lars Tom-Petersen.
 
Mange twitchere, bl.a. ses ALM og min far i forgrunden.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar