BirdingNJ: Selvfunden pløber i dybet!

Med baggrund i kombinationen af de sidste dages ustadige vejr samt en del obs af Prærieløber i vores nabolande (fx tre i Finland 11-17/9 og op til 17 fugle i UK og Irland i den forgange uge) tænkte jeg, at jeg ville afsætte en formiddag til at forsøge at finde min egen. Det er efterhånden flere år siden, at Prærieløber har optrådt i nogenlunde antal i Vesteuropa om efteråret.

Med især Prærieløber i tankerne satte jeg derfor kursen mod Ulvedybet efter at have afleveret børn i skolen. Da fokus var på Prærieløber, sekundært Amerikansk Hjejle, besluttede jeg mig for at tjekke markerne nordøst for Ulvedybet grundigt. På en oversvømmet mark nord for Kanalvej var der over hundrede Almindelige Ryler, én Krumnæbbet og én Islandsk Ryle, men ingen Hjejler. De stod til gengæld i hobetal på en stor, nysået mark nord for Lille Fannevej, således skønsmæssigt 7000 Hjejler samt dusinvis Brushøns.

Under en samtale med Lars Grøn om dagens Nordsanger i Hanstholm fik jeg i skopet pludselig øje på en lille gulbrun vader, der gik rundt foran den store hjejleflok på en afstand af ca. 500 m. Med det samme stod det klart for mig, at der var tale om en Prærieløber grundet fuglens lidenhed. Jeg fik afsluttet samtalen med ordene "Der er Prærieløber, jeg smutter nu".

Igennem de næste to timer sås fuglen on-and-off, mest on og endte med at komme ganske tæt på, mens den var i flok med ca. 20 Brushøns. Her kunne det med sikkerhed afgøres, at der var tale om en ungfugl, grundet den skællede rygtegning og de fine sorte prikker på brystsiderne. Ellers er det jo især artens ringe størrelse, det åbne ansigt og korte næb, der slår én, når man ser arten.

Klokken 11.45 genfandt jeg fuglen langt mod nord på marken, efter den havde været væk i ca. tre kvarter. Derfor valgte min far og jeg at køre længere op mod nord for at tage en grusvej og dermed komme tættere på fuglen. Da vi nåede derop, var alle fugle på vingerne, og der sad en ung Vandrefalk på den store mark, hvor Prærieløberen og Hjejlerne havde befundet sig. De store Hjejleflokke så ud til at lande noget længere mod vest på den anden side af Fannegrøft.

Lars Grøn, Thomas Garm og min far var de eneste, der kom ud og så fuglen. Min far har nu som den eneste faktisk set alle tre Prærieløbere i Ulvedybet nu. De to forrige er:

- 29/9-8/10 2008, 1K, Gjølvej, Ulvedybet, *Peter Hedegaard Kristensen.

- 21-27/8 2013, ad., Perlen, Ulvedybet, *Henrik Haaning Nielsen

Dertil kommer en fugl fra Gjølvej i maj 2012, også fundet af PHK (samt desuden set af min far). Peter indsendte dog aldrig fundet til SU, hvorfor det ikke figurerer officielt nogle steder.

Grøn phoneskoper Præriløberen.

Prærieløber har i mange år været most-wanted på min ædelartsliste, da jeg tænkte, at jeg burde have stødt ind i arten i forbindelse med vadertjek. Men artens danske forekomst har været vigende de senere år. I 2017 blev der gjort hele seks fund i Danmark (hvilket er rekord), men dagens fund udgør faktisk det kun tredje fund siden 2017. Prærieløber var min 44ende selvfundne vaderart og klart den mest almindelige, som jeg manglede. Der er stadig lidt vej op til HHN og OA, som topper vader-ædellisten, begge med 47 arter.

Det aktuelle fund udgør Ulvedybets tredje og Nordjyllands 16. fund af Prærieløber. Dermed er der faktisk akkurat lige så mange fund af Prærieløber som af Damklire - se dette indlæg herom.

Bygholm Vejle tegner sig for i alt seks fund, efterfulgt af Skagen med fire og Ulvedybet med i alt nu tre fund.