Dagens program var sammen med min far at køre op til RoC på Skagen Havn for at kigge efter (fortrinsvis hvide) måger. På vej derop ville vi forbi Jerup strand for at se Lapværling og Bjerglærker. Sidstnævnte art havde min far blot set en gang, hvorfor jeg synes han trængte til at se nogle flere. Inden vi nåede så langt stoppede vi dog ved Skansehavnen ved Frederikshavn Havn. Næsten med det samme så vi tre Bjerglærker lande på den nyligt fremvoksede strandengsagtige tange. Vi gik tættere på og så fuglene fint.
Dernæst tjekkede vi dykænder på havet mellem opfyldsarealet og Deget. Efter at jeg mod forventning ingen Kongeederfugl kunne finde, tjekkede vi den nordøstligste del af arealet, som er bevokset med urter. Stedet er mega giftigt og oplagt til Dværgværling, Korttået Lærke eller noget endnu hårdere, men kun meget få birdere tjekker stedet på vej mod Skagen. Vi skræmte en mindre flok Bjergirisker samt lidt Store Gråsiskener op, og da de fløj væk, fik jeg en fed hvid sukkerknald ind i mit kikkertfelt. Jeg var da allerede sikker på, at der var en Hvidsisken i flokken, men der skulle gå en halv time førend en fin juvel i form af adult han Hvidsisken åbenbarede sig kortvarigt inden hele flokken forsvandt langt væk, hvorved min far ikke nåede at se fuglen på jorden.
Glade over obsen, men irriterede over ikke at have fået dokumenteret obsen, kratluskede vi nogle havtorne krat og så bl.a. et par Stære og 3 Kernebidere. Efter en halv times tid vendte vi tilbage til åstedet og fandt igen flokken. Min far fik set snebolden fint nu, og jeg fik en del fotos. Pågældende fugl er blot min anden han nogensinde (min første så jeg sammen med Klaus B. Fries på det legendariske Grimhøj tilbage i 2002).
Arctic Redpoll - Hvidsisken (Carduelis hornemanni exipiles), 3cy+ male/2K+ han, opfyldsarealet, Frederikshavn Havn, 2/1-2010.
Vi nåede således aldrig til Skagen, men tjekkede Strandby Havn, hvor der var 300+ store måger, men igen sjove.
Som tidligere nævnt tjekker kun få birdere på gæstende og lokale området, som har et stort potentiale. Således har jeg nu set Citronvip, Lapværling, Bjerglærker, Hvidsisken af to omgange (dd. + 3 stk. 27/12-2004) og Kærløber i området.
Som tidligere nævnt tjekker kun få birdere på gæstende og lokale området, som har et stort potentiale. Således har jeg nu set Citronvip, Lapværling, Bjerglærker, Hvidsisken af to omgange (dd. + 3 stk. 27/12-2004) og Kærløber i området.
RSN, 2/1-2010
Ingen kommentarer:
Send en kommentar