Var lørdag (21/1) i Hirtshals et par timer om eftermiddagen sammen med min far. Her mødte vi LP, som havde set ikke mindre end 5 forskellige Hvidvingede Måger. I løbet af et par timer havde vi set alle fem fugle. Af disse var der den sædvanlige 3K-fugl, som nok er en bleg Kumlien's, men derudover også endnu en 3K-fugl, som var ret mørk og indiskutabelt må være en Kumlien's. Derudover var der en klar 2K hybrid Grå- X Sølvmåge og en såkaldt "tukanmåge".
Mørk 3K Kumlien's Måge, Hirtshals Havn, 21/1-2012.
Lys 3K Kumlien's Måge, Hirtshals Havn, 21/1-2012. Samme som denne.
5K(+?) Hvidvinget Måge med meget svage grå tegninger på tertialer og i hånden samt lys iris, Hirtshals Havn, 21/1-2012. Se flere fotos her og her.
5K+ Hvidvinget Måge med mørk iris, Hirtshals Havn, 21/1-2012.
5K+ Hvidvinget Måge med meget svage grå skygger yderst i hånden på p7-p10, mørk iris og retarderet næbtegning, Hirtshals Havn, 21/1-2012.
2K Grå- X Sølvmåge, Hirtshals Havn, 21/1-2012.
Adult Sølvmåge med tukannæb, Hirtshals Havn, 21/1-2012.
I det svindende lys fandt vi endnu en Hvidvinget Måge, som sandsynligvis var 3K, stående på østmolen. Denne fugl var klart en ny i forhold til de tidligere fugle i havnen og ifølge LP en ny fugl i det hele taget. Lidt video af denne fugl kan ses nedenfor. Altså i alt 6 Hvidvingede Måger i Hirtshals denne dag - crazy! Ude på østmolen stod også en adult Gråmåge - dagene forinden havde LP set op til tre forskellige adulte Gråmåger i havnen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar