Halvdelen af året er gået, og vi er gået ind i en af de i min optik sjoveste fugleperioder: De adulte vadefugles returtræk, hvor der i den grad er mulighed for at finde sjældne vadere.
Hvidrygget Ryle og Sibirisk Hjejle har i mange år været to af mine targetarter hver sommer, men ingen af de to projekter er endnu lykkedes. I år skal det dog være, hvorfor jeg har tjekket Ulvedybet alle de tre første dage af juli.
Hvidrygget Ryle og Sibirisk Hjejle har i mange år været to af mine targetarter hver sommer, men ingen af de to projekter er endnu lykkedes. I år skal det dog være, hvorfor jeg har tjekket Ulvedybet alle de tre første dage af juli.
I går var der gevinst, dog ikke den helt store, men fint nok: En Stribet Ryle sammen med præstekraver i Perlen. Fuglen associerede med Store Præstekraver og Almindelige Ryler, hvor den kun virkede marginalt større end begge arter, hvilket taler for en hun. Til gengæld var bryststribningen meget udtalt, hvilket indikerer en han frem for en hun. Det er i øvrigt femte år i træk, at jeg finder arten i NJ.
Fundet er det sjette fra Ulvedybet og det syvende fra Gjøl-området. De hidtidige fund er:
2/5 2012, 1 ad., Gjølvej, Ulvedybet, *PHK
Stribet Ryle, Perlen, Ulvedybet, 2/7-2014.
Ryle-twitchere excl. min far. Fra venstre mod højre Peter maurus/stejnegeri, Morten Christensen, Søren Knorr Søndergaard og min far.
Scener fra Perlen - en af landets pt bedste ferskvands-vader-lokaliter.
Dags dato var jeg igen på lokaliteten for at se om regnen havde tvunget en Rødhalset Ryle eller lignende ned i Perlen. Det lykkedes ikke, men til gengæld stod den Stribede Ryle så tæt på, at jeg kunne bestemme den uden kikkert fra kørende bil!
Brushaner, Perlen, Ulvedybet, 3/7-2014. Tre forskellige hanner. Den øverste "tigerstribede" dragt mindes jeg ikke at have set før.
Leucistisk Hættemåge, Perlen, Ulvedybet, 3/7-2014. Derudover sås en anden leucistisk Hættemåge på Gjølvej også i dag. To leucistiske fugle af denne art på samme dag har jeg vist aldrig prøvet før.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar