fredag den 5. august 2016

Ørnevåge og Gåsegrib samme dag

Meget forsinket kommer hér mit bidrag til totaloplevelsen med Gåsegribbe over Aalborg 24/6 2016:
Dagen startede med, at jeg kørte ud til Lille Vildmose, hvor det lykkedes mig at se Ørnevågen fundet aftenen før af de to unge birderspirer Rene Rørbæk (RWR) og Philip Elbek. Det blev dog kun til obs af den siddende fugl, idet jeg skulle skynde mig videre på arbejde, hvor jeg havde rygende travlt.

Philip Elbek og René Rørbæk fejrer det gode selvfund

Tilbage på arbejde hobede arbejdsopgaverne sig op med flere interne deadlines samme dag, hvorfor jeg blev nødt til at ignorere den ellers meget ophidsende melding om 34 vestflyvende Gåsegribbe vest for Kongerslev kl. 15. Af en eller anden grund fik jeg ind i hovedet, at fuglene blev set ved Støvring, hvorfor jeg tænkte, at jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved fuglene, da de jo var på vej mod vest.
Klokken 17 genopdagede SSC og ALM gribbeflokken inde over Aalborg by, og da de mest presserende arbejdsopgaver på det tidspunkt var ryddet af vejen, kastede min chef, Martin, og jeg mig ud i min bil, og satte efter fuglene.
Ca. kl. 17.30 connectede vi med fuglene ved Sorthøj i det sydvestlige Aalborg, idet RWR telefonisk guidede os, så vi kunne finde flokken, som på det tidspunkt havde bevæget sig helt ud til Frejlev på 5 km's afstand. Langsomt bevægede flokken, som i mellemtiden var blevet decimeret til 28 fugle, tættere på Sorthøj, og til sidst var flokken under én km væk og kunne rånydes, men den kredsede rundt over Skalborg. I mellemtiden kom også John Brask og Søren Kristoffersen til.
Kl. 18.15 må vi forlade fuglene, idet andre gøremål derhjemme i form af bryllupsforberedelser ikke kunne udskydes. Dagen efter blev Johanne og jeg gift på rådhuset i Aalborg og havde en helt igennem fantastisk dag uden gribbe eller andre fugle.

Gribbebonanza!

Søren Kristoffersen, John Brask og Martin Hesselsøe obser Gåsegribbe!

John Brask og Martin Hesselsøe obser stadig Gåsegribbe!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar