Hermed et meget forsinket indlæg vedrørende juleferien, som blev tilbragt hos svigerfamilien på Fyn fra 23-28/12. Dagen efter stormen Urd tog jeg til Nordfyn i håb om at se nogle Sodfarvede Skråper, Store Stormsvaler og lignende. Jeg ankom til Flyvesandet ca. 10.30, og kunne hurtigt erfare, at havet var rimelig dødt på nær lidt Alke, Ederfugle og Sortænder, færre Havlitter, Fløjlsænder og Gråstrubede Lappedykkere samt enkelte Tejster og Lomvier. THH og SKI, der var placeret ved Trelde Næs, kunne berette om samme situation. Kl. kom en stor lom trækkende mod vest ca. 500 m ude, og hurtigt kunne jeg bestemme fuglen til en vinterdragts Islom grundet store fødder, kraftig hals og markant hak ind i det sorte på halsen.
Fuglen blev meldt til THH og SKI, som tog i mod fuglen kl. 12.19. Dagen efter blev nok samme fugl fundet rastende ved Fredericia, hvor det kunne fastslås, at det var en ældre fugl.
Fuglen blev meldt til THH og SKI, som tog i mod fuglen kl. 12.19. Dagen efter blev nok samme fugl fundet rastende ved Fredericia, hvor det kunne fastslås, at det var en ældre fugl.
Islom er decideret sjælden i lokalafdelingen DOF-Fyn og således ikke årlig. Eneste anden obs i DOFbasen fra DOF-Fyn siden 2010 er 15/5-2015, Dovns Klint.
Til sidst i obsperioden begyndte der at komme lidt Rider, men hverken skråper, kjover eller stormsvaler lod sig se. Lomtotalen blev sølle tre fugle - to Rødlommer og én Islom!
Klokken 12.30 afbrød jeg obsen og kørte hjem til kone, børn og svigefamilie i Korup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar