Lørdag 7/1 kørte jeg en tur med Emil på bagsædet til Hjallerup for at mødes med min far og få noget frisk luft. På vej til Hjallerup fik jeg øje på en hvid klat i nogle træer på østsiden af motorvejen lidt nord for Vodskov. Jeg fandt et passende sted at parkere, og fik smækket skop på og kunne konstatere, at der sad en fin fin Sølvhejre. Fundet er blot mit andet af arten i SØ-Vendsyssel, efter det første var fra Aså i december 2014. Fundet er endvidere det første i Nordjylland siden 3/12-2016 i Ulvedybet.
Derefter gik turen gennem Bolle Enge for at ende i Hals Mose, som bød på Duehøg, Ravne, Vandrefalke, 60 utjekkede Store Gråsiskener samt diverse skovarter som Halemejser, Sumpmejser, Spætmejser og Træløber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar