tirsdag den 14. maj 2019

Triple yank i dybet!

Ulvedybet har i den seneste tid været usædvanligt god for sjældne fugle. Det hele startede lørdag 27/4, hvor lokale Brian Kristensen (BKr) fandt en Lille Gulben i Perlen. Fuglen sås kun to minutter på ret tæt hold, inden den blev skræmt op af en ræv, der fik alle vadere på vingerne.
Som første mænd på åstedet, genfandt min far og undertegnede fuglen ca. to timer senere, dog på stor afstand (ca. 800 m). Fuglen holdt stand i Perlen indtil 7/5 og sås af rigtig mange mennesker. Fundet er det niende i Danmark og det tredje i NJ (begge hidtidige fund i Nj er fra Vejlerne).

Dagen efter, 28/4, så BKr endvidere to Hvidbrystede Præstekraver i Perlen, en art som i den grad udgør et hul på min ædelartsliste....

Lille Gulben udgør vadefugle-art nr. 41 i Ulvedybet. Listen tæller ud over samtlige ikke-SU-vadefugle og Lille Gulben også Prærieløber (2 godkendte og et ikke-indsendt fund) og Hvidrygget Ryle. Listen tæller således også:
- Stylteløber (3 fund af 5 fugle)
- Hvidbrystet Præstekrave (mange fund - ynglede stadig i området i 1980'erne)
- Damklire (ét fund)
- Sortgrå Ryle (2 fund)
- Stribet Ryle (8 fund af ni fugle)
- Thorshane (minimum 2 fund)

Oplagte mangler på listen er Triel, Sibirisk Hjejle, Langnæbbet Sneppeklire og Terekklire, men også drømmen om et førstegangsfund for landet fx Kaspisk Præstekrave, Kæmperyle, Alaskaryle eller Kortnæbbet Sneppeklire lever fortsat 😋
Lille Gulben, Perlen, Ulvedybet, 27/4-2019. Foto: Brian Kristensen.



BKr i færd med at obse Stribet Ryle på Gjølvej.


Min far og Gorm Thyge Wæhrens kigger på Lille Gulben.

Og HHN ditto

Søndag aften, 5/5, fandt Anders Bojesen tillige en Amerikansk Pibeand i Perlen. Fundet er det andet fund af arten i Ulvedybet, første fund er tilbage fra 2007.
Arten er vel nok den fugl, jeg mest intensivt har eftersøgt de seneste ti år i Ulvedybet, hvorfor fundet var noget af en mavepumper.
Ikke desto mindre tog jeg aftenen efter ud for også at se denne and, men på vej ud til Perlen gjorde jeg holdt på Gjølvej. Her stod der minsandten en Stribet Ryle i "Stribet Ryle-hullet" nordligst på Gjølvej. Fedt! Dermed har denne lille pyt lagt jord til ikke mindre end fem Stribede totalt, hvoraf de tre dog sås sammen i 2003. Kun PHK og BKr nåede, såvidt jeg ved, at se fuglen, idet den var væk da min far ved ni-tiden dukkede op.


Stribet Ryle, Gjølvej, Ulvedybet, 6/5-2019. Bemærk at Tinksmed set direkte forfra kan ligne Stribet Ryle en del.

Endelig fik jeg også set yank-Pibeanden rigtig godt i Perlen. Dermed husede Ulvedybet tre yanks på samme dag den 6/5, en bedrift som muligvis kun er præsteret en gang tidligere i Danmark, således i juni 2001, hvor der fra Kraptårnet kunne ses/høres både Amr. Rørdrum, Amr. Krikand og Lille Gulben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar