søndag den 27. september 2020

Dykkerferie i Egypten september 2010


I disse dage for ti år siden var Johanne og jeg på en uges dykkerferie i Egypten. Vi fløj til Hurghada, hvorfra vi blev kørt i taxi sammen med andre danske dykkerentuisaster ned til dykkerlejren Marsa Nakari, som ligger lidt syd for Marsa Alam.

Kort over Egyptens sydlige Rødehavskyst.

Da vi ankom til dykkerlejren, kunne vi fornemme en del virak, hvilket skyldtes, at en hvalhaj (godt nok en unghaj på blot fem meter, men alligevel) havde svømmet rundt ud for kysten blot en halv time, inden vi arriverede. Rimelig ærgerligt for os, idet vi faktisk kunnet have nået at se hajen, havde det ikke været for den sædvanlige kaotiske køsituation i lufthavnen og det notoriske besøg hos chaufførens fætters café for at få købe en kop te!

Dagene gik med op til fire daglige dyk, hvoraf en del var fra båd og en del fra selve stranden ved lejren. Mængden af fisk var utrolig og vandet var enormt varmt, således 30° C på 20 meters dybde.


Billeder fra lejren. På det nederste billede ses det telt, som vi sov i.

På trods af, at den mestendels stod på dykning, blev der også lidt tid til fuglekig. Ved lejren sås en del arter udover nedenfor afbillede, f.eks. Brun Sule, Tophejre, Grønbenet Rørhøne, Gøg, Isfugl, Rødrygget Svale, Isabella-stenpikker, Rødrygget og Rødhovedet Tornskade samt Pirol.
Mangrovehejre, Marsa Nakari.

Trækkende Nathejrer sås ved flere lejligheder, Marsa Nakari.


Steppehøg, adult hun, Marsa Nakari. I alt ca. fem Steppehøge sås på turen.

Biæder, Marsa Nakari.

Revhejre, Marsa Nakari.

Fiskeørn, Marsa Nakari.

Rødehavsmåge, adult, Marsa Nakari.

Rødehavsmåge, 1K, Marsa Nakari.

Baltisk Sildemåge, Marsa Nakari.

Hvidkindet Terne, adult, Marsa Nakari.

Hvidkindet Terne, 1K-fugle, Marsa Nakari.

Hvidkindede Terner og Bengalsk Terne, Marsa Nakari.

Hvidkindede og Bengalske Terner, Marsa Nakari.

Hvidkindet og Bengalsk Terne, Marsa Nakari.

Bengalsk Terne, Marsa Nakari.

Rundt om lejren var der meget lidt krat, faktisk ses det største krat, hvor stort set alle småfuglene sås, på nedenstående foto.

Turteldue, Marsa Nakari.

Vendehals, Marsa Nakari.

Høgesanger, Marsa Nakari.

Østlig Middelhavsstenpikker, Marsa Nakari.

Nogle af dykkerturene blev foretaget fra kysten både nord og syd for Marsa Nakari. Eksempelvis ved Marsa Alam, hvor det flere Grønne Havskildpadder kunne ses græsse på havbunden i en bugt, dog var der desværre ikke længere Dygong på lokaliteten :-( Mens vi ventede på bussen for at komme hjem, fløj en Namaquadue henover mit hoved. Den 24/9 spiste vi (efter formiddagsdykning ved et vrag) frokost ved et spisested ved Qulaan Mangrove Beach, hvor der var en supergod lagune med masser af fugle. Udover de afbillede fugle sås bl.a. Ørkenpræstekraver og en håndfuld Hortulaner.

Tiden mellem dykkene blev ikke spildt, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9-2010.

Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Sortvingede Braksvaler (og Terekklirer) Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Sortvingede Braksvaler, Brushøns og Damklirer, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Sortvingede Braksvaler, Brushøns og Terekklirer, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Mindst ti Ellekrager og flere Piroler lettede pga. en Steppehøg pludseligt fra mangroven, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

Atlingænder, Qulaan Mangrove Beach nord for Hamata, 24/9.

På den sidste hele dag inden hjemrejse, skippede jeg dykning og tog på en heldagsfugletur til Hamata Mangroves og efterfølgende sejltur til Qulaan Islands, hvor targetarterne var Krabbeæder og Goliathejre. For sidstnævntes vedkommende var området ved Hamata i mange år nærmest det eneste sted, hvor man med en vis sikkerhed kunne bogføre arten i VP. Det lykkedes mig dog ikke at få arten set, men til gengæld så jeg henved 130 Krabbeædere, hvilket er virkelig mange for området, men september skulle også være den bedste måned for arten.

En af Qulaanøerne ud for Hamata, 26/9. På midten af øen ses en gravplads, hvori der ynglede Sodfalk.

Sodfalke-famile, Qulaan Islands, 26/9.

Sodfalk jager Hærfugl, Qulaan Islands, 26/9. Sodfalk yngler i august-oktober og lever ligesom Eleonorafalk primært af retutrækkende småfugle på vej til vinterkvartet i Afrika.

Sodfalk, 2K, Qulaan Islands, 26/9.

Sodfalk, ad., Qulaan Islands, 26/9.

Krabbeædere, Hamata, 26/9.

Måger og terner, Qulaan Islands, 26/9.

Brilleterne, ad., Qulaan Islands, 26/9.

Brilleterne, 1K, Qulaan Islands, 26/9.

Hvidkindede Terner, Qulaan Islands, 26/9.

Sortvinget Braksvale, Qulaan Islands, 26/9.

Sumpviber, Qulaan Islands, 26/9.

Formodet 1K Armensk Måge, Hamata, 26/9.

Fiskeørn, Hamata, 26/9.

Sodfarvet Måge, 2K?, Hamata, 26/9.

Trækkende Purpurhejrer, Qulaan Islands, 26/9.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar