BirdingNJ: Øland

Ungefähr den første uge af juli var jeg med familien på ferie i Sverige, herunder tre dage på Øland. Det var mit første besøg på øen. Vejret var præget af blæst og lave temperaturer. Vi boede i Borgholm, som ligger på vestkysten, ca. 30 minutters kørsel nord for Kalmar-broen.

Det blev til sammenlagt ca. 4 timers birding undervejs, som på trods af den begrænsede tid egentlig gav et fint udbytte.

Den næstsidste dag tog vi en rundtur på den sydlige del af øen med stop på Stora Alvaret og Ölands Söda Udde , hvor den berømte Ottenby Fuglestation ligger.

Ved Ölands Södra Udde var vi bl.a. oppe i fyret Lange Jan og spiste frokost på caféen. Mens kone og børn kiggede på souvenirs i Naturbokhandlen ved fyret gik jeg op mod bilen og stillede mig i et læskur og panorerede med skop ud over vadefladerne og holmene på vestsiden af odden. Lige pludselig stod der en enlig hjejle på ca. en holm ca. 450 meter væk. Fuglen fremviste med det samme et lækkert brystparti med en meget bred sort bjælke flankeret af store hvide ovaler på "skuldrene". Få sekunders obs yderligere og jeg var sikker på, at det ikke var strandhjejle. Fuglen måtte være en tundrahjejle og grundet formen og tegningerne måtte det være en Sibirisk. Fedt! Jeg fik taget lidt videosekvenser af fuglen og samtidig hidkaldt to fra fuglestationen, som dog ikke kunne bidrage med noget i forhold til bestemmelsen af fuglen.

Jeg havde ret svært ved at tro på mit held og fik sendt et par videodumps til HHN, som bekræftede bestemmelsen til Sibirisk. Kort tid efter fløj fuglen mod syd, hvorved grålige vingeundersider kunne konstateres. Fuglen landede længere væk og bag en revle, hvorfor jeg sammen med min søn Emil gik op i Lange Jan igen. Her lykkedes det at genfinde fuglen nu ude på 700 meters afstand og nu fik Emil også set den i skop. Efter ca. 10 minutter blev fuglen væk for os, og jeg blev nødt til at fortrække og køre med familien videre mod nord igen. Henne ved bilen stod der nu fem birdere, der vist alle fik en lang næse, da fuglen aldrig sås igen.

Fundet var det første i Sverige i 2023 og er ca. fund nr. 95.

Collage af videostills af den Sibiriske Hjejle.

Holmen, som Sibhjejlen stod på (set fra toppen af Lange Jan), er markeret med lyserød pil, læskuret ved v-pladsen med rød pil.

Svenske dyppere.

To Baltiske Sildemåger og en ung Kaspisk Måge, Ölands Södra Udde, 6/7-2023. Ankomst af ung Kaspisk til Sverige (og Skandinavien?) skete med denne fugl og én ved Simrishamn i Skåne samme dag.

Udsigt fra toppen af Lange Jan mod nord.

Oversigtskort over Södra Udde. De to gule markeringer viser hhv. læskur og fyrtårn, mens den lyserøde markering viser, hvor fuglen opholdte sig.

Dagen forinden havde vi været oppe på nordøen, hvor halvanden times birding, mens familien hyggede på en nærliggende campingplads med is og fodbold, gav to Hvidhalsede Fluesnappere, en Bomlærke og en masse vadere i en tangfyldt vig.

Hvidhalset Fluesnapper, frisk ungfugl, Böda, Øland, 5/7-2023.

Hvidhalset Fluesnapper, han, Böda, Øland, 5/7-2023.

Bomlærke, Karsnabben, Böda hamn, Øland, 5/7-2023. Arten yngler med 5-10 par på Øland, og var vist ikke kendt fra området. Fuglen sad i lang tid med føde i næbbet (Stor Grøn Løvgræshoppe?) og var således en lokal ynglefugl med føde i næbbet til sine unger.

I alt så jeg 3-4 Lille Flagspætter på Øland, se fx ovenstående video af to unge fugle, der fouragerede i nogle døde træer i et læhegn. I det hele taget var der utrolig mange døde træer, der bare fik lov til at stå. Landskabet på Øland domineredes af masser af græsningsfolde, således gav landkabet snarere mindelser om Spanien end om Danmark.