Sommerferie i Frankrig

Sommerferien i 2024 gik til Frankrig sammen med familien og min far. Første stop på ferien var tre overnatninger i De Franske Alper, nærmere betegnet Val-Cenis, som ligger i Vanoise Nationalpark, der er Frankrigs ældste af slagsen. 

Første dag bød på en tur op på den fra Tour de France berømte bjergpas Col du Galibier. Dagen bød flere ornitologiske lækkerier, bl.a. Snefinke, som ynglede på bygningen ved restauranten Refuge du Galibier. Snefinke var en ny og længe ventet lifer for mig. Derudover var det bedste en Alpejernspurv, to Lammegribbe, en del Alpeallikker, enkelte Alpekrager, flere Klippesvaler og Bjergpibere samt en Kongeørn. Se eBird-tjeklisten.

Col du Galibier, der ligger på grænsen mellem de to departementer Savoie og Hautes-Alpes, er med sine 2642 m, såvidt jeg er orienteret, Europas næsthøjeste asfalterede bjergpas.

Snefinke, fodrende unger i reden på Refuge du Galibier, Hautes-Alpes, 24/7-2024.

Alpeallikke, toppen af Col du Galibier, Savoie, 24/7-2024.

Familie på tur til Col du Galibier.

De næste to morgener var jeg oppe og kigge i Vanoise NP og derudover var jeg med familien også oppe i området den 25/7 middag/eftermiddag. 

Vanoise NP virker ifølge eBird til at være et af de absolut bedste steder for Stenhøne i de Franske Alper - en art, der de fleste steder er svær at connecte med og endvidere i tilbagegang. Om morgenen 26/7 lykkedes det mig endelig at finde Stenhøns, som blev provokeret til at kalde vha. playback. Efter en halv times tålmodig venten lettede tre fugle endelig fra bjergsiden, hvor jeg kunne høre dem kalde on-and-off. Den ene fugl landede længere nede af bjerget på en klippeafsats på ca. 500 meters afstand. Her kunne fuglen ses ret godt i skop igennem en fem-ti minutters tid. Stenhøne var ligesom Snefinke ny lifer for mig. Lokationen for obsen kan ses af eBird-tjeklisten.

Stenhøne, Le Coetet, Vanoise NP, Savoie, 26/7-2024.

Bjergsiden, hvor Stenhønsene sås.

Derudover bød området på andre gode arter, såsom en flot adult Lammegrib, enkelte Gåsegribbe, pænt med Klippeværlinger, enkelte Citronsiskener, enkelte Nøddekriger, enkelte Snefinker, enkelte Ringdrosler, en enkelt Stendrossel, flere Alpekrager og mange Alpeallikker samt flere Klippesvaler og Bjergpibere.

Lammegrib, Vanoise NP, Savoie, 25/7-2024. Fuglen sås drømmegodt og blev opdaget af en stolt Emil :-)

Klippeværling, Vanoise NP, Savoie, 26/7-2024.

Alpemurmeldyr, Vanoise NP, Savoie, 25/7-2024. Arten er almindelig i de Franske Alper, virker det til.

Vanoise NP.

Kort over Vanoise NP (lyserød polygon) og omgivelser. Som det fremgår grænser nationalparken op til Italien.

Vores hotel lå i landsbyen Val-Cenis. Her var der en bl.a. Klippesvaler samt en del spurve, hvoraf enkelte umiddelbart var rene Italienske Spurve, men de fleste havde lidt grå isse og derfor nok var hybrider med Gråspurve.

Italiensk Spurv, Val-Cenis, Termignon, Savoie, 25/7-2024. Bemærk de rødlige fjerbræmmer i den sorte brysttegning, en karakter, som skulle være forbeholdt Italiensk Spurv.

Efter tre overnatninger i alperne vendte vi snuden sydpå og kørte mod Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, som ligger ca. 75 km nordøst for Marseille på grænsen mellem Var og Alpes-de-Haute-Provence. På vej derned krydsede vi kort gennem Italien, hvor vi gjorde holdt i Cesana Torinese og fik frokost.

Italiensk Spurv, Cesana Torinese, Piemonte, Italien, 26/7-2024. Bemærk igen de rødlige fjerbræmmer i den sorte brysttegning, men de grå fjer forrest i issen vidner måske om gener fra Gråspurv.

Italiensk Spurv, Cesana Torinese, Piemonte, Italien, 26/7-2024. Denne er mere klassisk hvad angår hovedtegning.

Klippesvale, Cesana Torinese, Piemonte, Italien, 26/7-2024.

Efter en pæn lang køretur gennem Sydfrankrig nåede vi 26/7 frem til campingpladsen, hvor vi havde ni overnatninger. Opholdet var præget af ekstremt varmt vejr 36-38 °C, hvilket satte en dæmper på både fuglenes og fuglekiggernes aktivitet. Lidt fugle blev det dog til, således sås fra campingpladsen og nærmeste omgivelser fx Bjergløvsangere, Vestlige Hvidskæggede Sangere, Gærdeværlinger, et par Ellekrager, lidt Provencesangere, Markpibere, Turtelduer samt pænt med Dværghornugler på selve campingpladsen (op til 3-4 tudende).

Kort der viser placering af vores campingplads (Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence), Lac de St. Croix og Gorges du Verdon (gul polygon).

Dværghornugle, Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, Alpes-de-Haute-Provence, 27/7-2024. De klart bedste observationer af arten, som jeg har haft.

Turtelduer, Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, Alpes-de-Haute-Provence, 29/7-2024. Arten virkede til at være ret almindelig i området. Heldigvis er artens tilbagegang i vesteuropa bremset og afløst af fornyet fremgang efter jagtforbud i Frankrig og Spanien.

Vestlig Bjergløvsanger, Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, Alpes-de-Haute-Provence, 28/7-2024.

Vestlig Hvidskægget Sanger, Forêt Communale de Montagnac-Montpezat, Var, 1/8-2024.

Provencesanger, Forêt Communale de Montagnac-Montpezat, Var, 1/8-2024.

Sydlig Svalehale, Parc Naturel Regional du Verdon, Quinson, Alpes-de-Haute-Provence, 2/8-2024.

Markpiber, 1K, Parc Naturel Regional du Verdon, Quinson, Alpes-de-Haute-Provence, 2/8-2024. I alt sås 10-15 Markpibere i lavendelmarkerne et par km nord og nordvest for campingpladsen.

Palpares libelluloides, Parc Naturel Regional du Verdon, Quinson, Alpes-de-Haute-Provence, 2/8-2024. En art myreløve, der er på størrelse med en stor græshoppe.

Campingpladsen lå en times kørsel fra den berømte slugt Gorges du Verdon, der ofte refereres til som Europas svar på Gran Canyon. Stedet burde være på alle rejselystnes bucket list!

I bunden af slugten løber floden Verdon. Turen op til slugten gav fine obs af bl.a. Gåsegribbe, Alpekrager, Klippesvaler og Alpesejlere. 

Gåsegribbe, Belvédère de la Dent d'Aire, Gorges du Verdon, Alpes-de-Haute-Provence, 29/7-2024.

Alpekrager, Belvédère de la Dent d'Aire, Gorges du Verdon, Alpes-de-Haute-Provence, 29/7-2024. Hele 25 stk sås på lokaliteten.

Belvédère de la Dent d'Aire, Gorges du Verdon.

Brun Sule i Skagen

Den 26. august fandt superaktive Ragnar Smith en Brun Sule på Grenen, Skagen. Fundet er det første i Nordjylland første og det tredje i Danmark. Fuglen sås gennem en ti minutters tid, inden den forsvandt mod havnen inde i Kattegat. SSC nåede i den forbindelse at connecte med fuglen fra sælbunkeren et par minutter.

Herefter sås fuglen ikke de næste to dage, men blev genopdaget 29/8, hvor den sås on-and-off fra om formiddagen til tidlig eftermiddag.

Dagen efter, 30/8, blev fuglen meldt pp ca. kl. 09, hvorfor jeg valgte at sætte snuden nordpå. Ca. kl. 10.20 nåede jeg Grenens p-plads, og på turen ud mod Grenens spids fik jeg bogført den langtidsstationære Cistussanger, da jeg hørte den synge ca. ti gange ved Sandormsporet.

Efter ganske kort tid åbenbarede den Brune Sule sig, og i løbet af de næste ca. tre timer sås sulen on-and-off, ofte ret godt men altid i lidt skævt sidelys. I løbet af denne periode kom ogås min far til og fik set sulen som ny DK-art.

Den Brune Sule lod sig beskue indtil ca. kl. 17, hvorefter den ikke sås igen og heller ikke de næste dage, førend den næsten en måned senere dukkede op ved først Falsterbo 25+27/9 (og to andre lokaliteter i Skåne), dernæst Öland 29/9 og til sidst Stevns-området 1-2/10.

Fuglen var klart ikke en adult fugl grundet den smudsige underside, men svarer dragtmæssigt til en 2-3K fugl. Brun Sule var den blot anden nye DK-art (i skrivende stund 22/12), som jeg fik hevet hjem i 2024.

Brun Sule er for alvor en art, der er kommet på radaren i Nordeuropa med noget, der ligner en eksponentiel stigning i antal fund over de seneste ca. 5 år. Arten blev registreret som ny art for Storbritannien så sent som 2019, men ved udgangen af 2024 var der allerede noteret 19 fund af arten. Til sammenligning blev der alene i Spanien gjort 10 fund i 2023 (49 fund t.o.m. 2023).

Brun Sules stigende forekomst i Europa understreges yderligere af, at arten i 2023 blev registreret som ny art i både Norge, Finland og Polen. I 2024 blev arten registreret som ny for både Island og Færøerne (samme fugl).

Af nedenstående kort fremgår det omtrentlige antal fund fra de fleste europæiske lande. Alle fund væk fra Portugal, Spanien, Italien og Tyrkiet er gjort fra 2016 og frem!

Oplevelser med havdykænder i efteråret

Det sene efterår har budt på mange gode oplevelser med havdykænder i det nordjyske, således en Brilleand, to Amerikanske Sortænder og Kongeederfugl.

20/10 var jeg på tur til Hanstholm med Kenneth Bach Christensen (KBC). Mens vi luskede småfugle ved skrænten nord for minkfarmene, fik jeg øje på en flok på ca. 25 Sortænder, der trak vest på vel 1,5 km afstand. Uden skop vurderede jeg, at bedste mulighed for at tjekke for Brilleand var at tage nogle fotos og så tjekke back-of-camera med dette samme.

Første tjekkede billede viste, at der tilsyneladende var en fugl med hvid nakke, hvorfor jeg råbte til KBC, at jeg troede, der var en Brilleand i flokken. Jeg fik taget nogle flere fotos, mens først KBC og dernæst også jeg selv prøvede at pille fuglen ud med håndkikkert i flokken. Det lykkedes ikke, da flokken desuden bevægede sig væk fra os og til sidst forsvandt mod vest bag Roshage-molen.

Jeg fik hurtigt tjekket lidt flere fotos, som alle viste en fugl med hvid nakke. Efterfølgende blev den meldt ud på zello som usikker, hvis nogle længere nede af kysten skulle have lyst til at prøve chancen.

Hjemme bag skærmen om aftenen fik jeg kigget flere fotos og synes desuden, at man fornemmer et lidt større hoved og desuden måske lyst næb og et hvidt øje på enkelte fotos.

Brilleand, 2K+ han, Hanstholm, 20/10-2024.

Weekenden efter blev der tid til en kort eftermiddagstur (igen med KBC) ud til Hals, dels i håbet om trækkende Krognæb og dels for at tjekke havdykænder. Krognæbbene skuffede, men mellem Hou og Hals fandt vi flere store flokke af havdykænder. I en stor flok på ca. 5000 primært Sortænder, lykkedes det KBC at finde en flot Amerikansk Sortand. Arten sås sidst i området i 2016, hvor jeg fandt en fugl ved Hou Havn.

To dage senere i stille vejr fik jeg tjekket op på andesituationen ved Lyngså/Stensnæs-området. Mange tusinder af havdykænder, og blandt disse lykkedes det mig at finde en ny Amerikansk Sortand, hvilket var ny art for lokaliteten. Derudover bød dagen på bl.a. Hvidbrynet Løvs, Lapværling og Nordisk Lappedykker.

  

Hvidbrynet Løvsanger, Stensnæs, 29/10-2024.

Lapværling, Stensnæs, 29/10-2024.

Den efterfølgende weekend tjekkede jeg i stille vejr igen Lyngså/Stensnæs-området, denne gang en formiddagstur med KBC. Ingen sjældne ænder, men 20.000+ havdykænder på strækningen fra Solsbæk til Stensnæs. Sjældent har jeg set så mange rastende melanittaer i området og aldrig før så mange Fløjlsænder (>2000). 

Torsdag 7/11 var det min fødselsdag, og som gave til mig selv ordinerede jeg en fugletur. Således tog jeg en eftermiddagstur i helt stille vejr ud til Nordmandshage, forcerede vaden og satte mig yderst på Skindsækken og tjekkede for sjove dykænder blandt måske i alt 20.000 dykænder, fordelt på ca. 4500 Ederfugle, 8000 Fløjlsænder, mens de resterende var Sortænder. Trods intensivt tjek af flere tusinder  Fløjlsænder, kunne jeg ikke opdrive en stejnegeri blandt dem, men til gengæld afslørede det tredje tjek af Ederfugle-flokken en flot han Kongeederfugl. Superfedt, og ny ædelart til undertegnede :-) Mængden af dykænder og nærheden til land var helt exceptionel, jeg har aldrig set noget lignende, se fx nedenstående video.

 

Kongeederfuglen sås jeg igen fem dage senere, hvor der også stadig var mange Fløjlsænder på lokaliteten. De følgende uger svandt det gevaldigt i de ekstraordinært mange melanittaer på østkysten, men Kongeederfuglen er nok stadig på plads i indsejlingen ved Hals-Egense, den sås i hvert fald som minimum til 1/12.

Oplevelser i Store Vildmose marts - august

Nordjylland fik i vinter en ny fuglelokalitet i form Ringfenner i Store Vildmose, hvor der er gennemført et naturgenopretningsprojekt med vådgørelse af tidligere afgræsningsenge og græsmarker. Det har bevirket, at Store Vildmose er blevet besøgt langt flittigere af både mig og andre fuglekiggere i 2024 indtil videre. Nedenfor ses et kort over de vigtigste lokaliteter i Store Vildmose.

Kort over Store Vildmose. Den blå streg mod vest er Ryå. Arealerne langs Ryå er oversvømmet store dele af vinter/forår, især området ved Debeleng er permanent vådt fra november-marts.

I det nedenstående følger mine bedste fugleoplevelser i Store Vildmose i 2024 - so far.

Hvidsisken, 2 hanner, Biersted, 15/3-2024. Arten er blevet degraderet til race i den seneste IOC-opdatering.

Sølvhejrer, Toftegårds Enge, Ryå, 15/3-2024.

Både engene langs Ryåen og Ringfenner bød på solide mængder svømmeænder i foråret, men både Amr. Pibeand, Amr. Krikand, Sortbrun And og Blåvinget And glimrede ved deres fravær. Op til små 2000 Pibeænder sås på Ringfenner, mens det maksimale antal Krikænder nok var ca. det halve. Den sjoveste svømmeand, som jeg kunne opdrive i Store Vildmose var en hybrid Grå- X Pibeand, som først sås ved Toftegårds Enge 15/4 og siden ved Ringfenner i ultimo april - primo maj.

Besøget 15/4 var i forbindelse med feltarbejde i den nordlige del af Store Vildmose. Ved Ny Hammelmose Mark var der på en enkelt mark, hvor en traktor kørte og pløjede, hele 210 Sildemåger og blandt dem imponerende tre forskellige Kaspiske Måger. Mens sad jeg i bilen og skopede vipstjerter på marken, åbenbarede en flot han Lapværling sig pludselig på marken. Arten er blevet tiltagende sjælden de senere år, således er blot to forskellige fugle rapporteret i DOFbasen fra DOF-NJ i første halvår!!

Lapværling, Ny Hammemose Mark, Store Vildmose, 15/4-2024.

 

Ultimo april var jeg flere gange oppe i nærheden af Store Vildmose i forbindelse med arbejdsopgaver (løgfrølyt i vandhuller). I den forbindelse fandt jeg tre forskellige Plettede Rørvagtler - to ved Ringfenner og én ved Stokenge ude langs Ryå. Det lykkedes mig sågar at se en af fuglene ved Ringfenner, idet den landede i en kanal klods op ad Biersted Mosevej og svømmede rundt i min lygtes skær et par sekunder, inden den fortrak ind i noget nyopvokset pilekrat.

Fra starten af maj begyndte der for alvor at ankomme vadefugle til området, især sås flotte antal af Tinksmede (max 260 11/5) og Temmincksryler (max 65 13/5). Det kastede også en række sjældne fugle af sig, således lykkedes det mig at finde både Tredækker, Stribet Ryle og Kærløber på lokaliteten, mens andre sjældne fugle var Sort Ibis (kun set 24-25/5), Sort Stork (kun set af en observatør 12/5) og et par Stylteløbere (fundet af Ejnar Flensted-Jensen), der uden held gjorde yngleforsøg i perioden 22/5-17/6. De to Stylteløbere var med en god sandsynlighed identiske med to fugle, som jeg fandt ved Filsø 18/5!

Tredækkere, Ringfenner, Store Vildmose, 3/5-2024. To fugle sås på denne dato.

Selfie med KO lige efter vi har flushet to fine Tredækkere, Ringfenner, Store Vildmose, 3/5-2024.

Stribet Ryle, Ringfenner, Store Vildmose, 6/5-2024. Min niende selvfundne Stribede. Fuglen stod mutters alene i kanten af en de større søer på østsiden af Biersted Mosevej. Hør desuden lydoptagelse af fuglen på DOFbasen.

Ringfenner, 6/5-2024.

Dværgmåge, Ringfenner, 25/5-2024. Mod forventning sås ingen sjove moseterner på lokaliteten i foråret, men fire gennemtrækkende, kaldende Dværgmåger lugtede lidt derhen ad.

Kærløber, 2 ex., Ringfenner, Store Vildmose, 25/5-2024. Én fugl sås 24/5, mens to fugle sås om aftenen 25/5, hvor de til sidst tog højde med Almindelige Ryler og forsvandt mod nord, ivrigt kaldende.

Desværre blev juni og juli meget våde, hvilket resulterede i, at mængden af mudderflader på Ringfenner blev kraftigt decimeret. Deraf fulgte, at der var længere mellem snapsene henover sommeren. Det sjoveste blev således en Islandsk Stor Kobbersneppe og en Sorthovedet Måge. Desuden sås ganske pudsigt både Muldvarp og Grævling ved højlys dag på Ringfenner.

Sorthovedet Måge, 2K, Ringfenner, Store Vildmose, 2/7-2024.

Grævling, Ringfenner, Store Vildmose, 2/7-2024.

I august var der kommet så meget vand og vokset så meget vegetation op, at vadefugle ved Ringfenner var svært at have med at gøre, men til gengæld fik jeg en uventet oplevelse i form af et ynglefund af Krikand, idet en hun sås svømmende rundt med halvstore ællinger.

Krikand, hun med ællinger, Ringfenner, 12/8-2024.

Ultimo august havde jeg yderligere feltarbejde i perferien af Store Vildmose, hvilket gav mig mulighed for at kigge lidt i området efter endt arbejdsdag. Dette gav tre unge Islandske Store Kobbersnepper og en Tredækker (der sås på to datoer) ved Stavad Enge, der ligesom de øvrige områder langs Ryåen var midlertidigt oversvømmet i forbindelse med nogle meget kraftige regnskyl. Enkelte Sølvhejrer sås ligeledes langs Ryå i denne periode. Det er utroligt, som denne art bare er blevet noget man kan forvente at se i mange vådområder over de seneste par år...

Tredækker, Stavad Enge, 1/9-2024.