Røde præstekraver fra fjern og fjern

Blandet flok af Ørkenpræstekraver og Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025. Centralt ses to Ørkenpræster, én i flot sommerdragt samt en hunfarvet.

Ansporet af den Tibetanske Præstekrave, der for nylig slog sine folder på Amager hhv. Falsterbo, så fik jeg kigget på mine billeder fra en familieferie Thailand her i månedsskiftet marts/april.

Mongolsk Præstekrave er som bekendt blevet splittet ud i to arter, hhv. Tibetansk og Sibirisk Præstekrave. Læs mere om emnet her, her og her.

Yngleudbredelse af Sibirisk hhv. Tibetansk Præstekrave. Taget fra Nick's Bird Blog.

De vigtigste kendtegn til at skelne de to arter er tegningen i panden og flanketegning, supplerende karakterer er intensiteten af de røde tegninger, brysttegningen, grundfarve, jizz og næbstørrelse, se nedenstående skema.

I det nedenstående fotos fra Thailand fra i år.

Ørkenpræstekrave, Khao Lak, Phang Nga, Thailand, 28/3-2025.

Ørkenpræstekrave omgivet af Tibetanske Præstekraver, Khao Lak, Phang Nga, Thailand, 28/3-2025. Ørkenpræstekrave er altid synligt større og mere langnæbbet end Tibetanske Præstekraver.

Tibetanske Præstekraver (én i begyndende sommerdragt), Khao Lak, Phang Nga, Thailand, 28/3-2025. Uskarp Ørkenpræst i forgrunden, to Rødhalsede Ryler mod højre, samt en Hvidbrystet Præstekrave i baggrunden.

Ørkenpræstekrave omgivet af Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025.

Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025.

Blandet flok af Ørkenpræstekraver og Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025. Tre Ørkenpræster ses på fotoet, hhv. odr. længst til venstre, vidr. centralt og sodr. centralt (uskarp i forgrunden).

Blandet flok af Ørkenpræstekraver og Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025. I hvert fald otte Ørkenpræster på fotoet, heraf fire i sommerdragt.

Mestendels Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025. To Ørkenpræster har sneget sig med på fotoet, én i vinterdragt længst til venstre samt én i sommerdragt længst mod højre aller bagerst.

Blandet flok af Ørkenpræstekraver og Tibetanske Præstekraver i vinterdragt, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 1/4-2025. Fra ventre mod højre: Tibetansk,Tibetansk, Ørken, formodet Ørken (i baggrunden), Ørken,Tibetansk og Ørken.

Blandet flok af Ørkenpræstekraver og Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 4/4-2025. I alt otte sikre Ørkenpræster: Tre i baggrunden til højre (2 i sodr. og en i vidr.), en i odr. i forgrunden længst til højre, en i odr. centralt i forgrunden, en i odr. i forgrunden mod venstre, en skråt bagved til højre for den foregående, samt endelig hovedet af en i odr. aller længst til venstre i forgrunden.

Blandet flok af Ørkenpræstekraver og Tibetanske Præstekraver, Ko Yao Yai, Phang Nga, Thailand, 4/4-2025. I alt syv sikre Ørkenpræster: Tre i baggrunden til centralt (2 i sodr. og en i vidr.), en i vidr. længst til venstre, to i odr. forrest (uskarpe), og en i vidr. tredjelængst til højre.

I det nedenstående ses nogle fotos af Sibiriske Præstekraver fra Queensland i marts 2009, hvor jeg var på bacpackertur med Johanne. Umiddelbart virker det til, at Sibirisk i gennemsnit går hurtigere i sommerdragt (ligesom Ørkenpræstekrave) end Tibetansk.

Sibiriske Præstekraver, (odr. forrest, to i vidr. i baggrunden), Cairns Esplenade, Qld, Australien, primo marts 2009. Desuden Rødhalsede Ryler i vidr.

Sibirisk Præstekraver, Cairns Esplenade, Qld, Australien, primo marts 2009.

Sibirisk Præstekrave, sodr., Cairns Esplenade, Qld, Australien, primo marts 2009.

Sibirisk Præstekrave, sodr., Cairns Esplenade, Qld, Australien, primo marts 2009. I baggrunden to Sibiriske Gråklirer og en Østlig Småspove.

Sluttelig en Ørkenpræstekrave fra Israel.

Ørkenpræstekrave, KM 20 pools, Eilat, Israel, 29/3-2014.

Er det bare en and?

Sidste lørdag (2/1-2021) var jeg ude på himmerlands østkyst for bl.a. at tjekke havdykænder. Ud for den nye p-plads ud for Tofte Skov fik jeg øje på en melanitta, som jeg umiddelbart mistænkte for at være en hunfarvet Brilleand grundet den tilsyneladende mere trekantede hovedprofil end typisk for Fløjlsand. Ret hurtigt gik det dog op for mig, at det var det ikke, men derimod en fløjsand grundet hvidt vingespejl, hvilket sås, da den pudsede sig. Efter den initielle skuffelse over, at det ikke var en Brilleand, havde lagt sig, kom jeg i tanke om, at jeg under alle omstændigheder hellere måtte få den dokumenteret med en af de sjove fløjlsænder i baghovedet.

Det lykkedes mig hurtigt at få fundet fuglen i telefonen på adapteren gennem skopet, men meget kort herefter lettede den og fløj ud af mod nordøst nok grundet havjagten i området. Jeg fik dog filmet ca. et halvt minuts penge af fuglen i flugt (se video herunder).

Derefter tænkte jeg ikke mere over episoden, da jeg ville koncentrere mig om få tjekket de resterende havdykænder. Om aftenen fik jeg kigget videoen igennem og fik sendt nogle stills og et link til videoen til Mr. duck himself Rasmus Strack. RS var umiddelbart begejstret for fuglen i forhold til at det mest lignede en af de to sjove, og sendte derfor materialet videre til Sébastian Reeber (forfatter på Wildfowl), som ud fra det sparsomme materiale var af samme opfattelse som RS! Av for den! Derudover blev materialet fremsendt til et par yderligere livliner, som også mente, at jeg muligvis havde fat i noget spændende....

Den sidste uges aftener er gået med at lave flere stills, kigge videoen igennem igen igen, lave slow motion video samt kigge hundre-, hvis ikke tusindvis, af fotos af fløjlsænder igennem på nettet. Jeg synes, at man ud fra materialet godt kan se, at fuglen har en mere lige næbprofil samt en højere mere fremstående pande, der nærmest danner en bule. Jeg ved godt, hvilken af de tre Fløjlsænder, jeg selv mest synes det ligner, men vurdér selv på nedenstående collage samt slow motion videoen (husk at vælge HD - 4K).

Nyttige links: 

https://birdingfrontiers.wordpress.com/2011/06/12/american-white-winged-scoter/

https://www.birdguides.com/articles/rare-birds/rarity-finders-american-white-winged-scoter-on-shetland/

https://ebird.org/media/catalog?taxonCode=whwsco3&mediaType=p&sort=rating_rank_desc&q=Velvet%20Scoter%20-%20Melanitta%20fusca 

https://ebird.org/media/catalog?taxonCode=whwsco2&mediaType=p&sort=rating_rank_desc&q=White-winged%20Scoter%20-%20Melanitta%20deglandi

https://ebird.org/media/catalog?taxonCode=whwsco1&mediaType=p&sort=rating_rank_desc&q=Stejneger%27s%20Scoter%20-%20Melanitta%20stejnegeri 

Collage med øverst diverse hunfarvede fløjlsænder. Øverst ses Amerikansk Fløjls (deglandi), næstøverst fuglen fra Tofte Strand, næstnederst Fløjlsand (fusca) samt nederst Sibirisk Fløjls (stejnegeri). For at få det fulde ud af collagen, som har dimensionerne 1800 x 2000 pixels, så anbefales det at downloade den og kigge på den i eksternt program.

Collage med hunfarvede Fløjlsænder (fusca) fra Kattegat (lom-tur) i april 2013.

Derudover bød turen 2/1 på en stationær Silkehejre, to Isfugle, 25 Bjergænder, 30 Bjergirisker og en Sanglærke.Den sjove hun-fløjls blev i øvrigt negativt eftersøgt i lørdags (9/1), genfindes, men fuglene lå generelt på noget større afstand. Silkehejren var forøvrigt pp.

Plovers at Laem Pakarang, Khao Lak, 21st of February 2020

On the 21st of February 2020 I saw a bunch of plovers at Apsara Beach Hotel at Plovers at Laem Pakarang, Khao Lak, Phang-nga, Thailand. Pictures of most of the plovers that were not sandplovers can be see in this blogpost.

The first four pictures show a very pale (presumed female) plover, that looked quite different than the other birds present which I presume are all Kentish Plovers. The bill of the bird, to mee seemed to be a tad larger and more sandplover-like than ditto on the Kentish Plovers.

The four pictures above all show the uidentified plover at Laem Pakarang on 21/2-2020.

 Below a selection of presumed Kentish Plovers from the same place and date can be seen.

Balearisk Grå Fluesnapper

I sommer var jeg en uge på Mallorca, hvor jeg fik rig lejlighed til at studere de lokale Grå Fluesnappere, da arten var en af de allermest almindelige på småfugle på øen. Inden turen havde jeg læst i et par turrapporter, at Balerisk Grå Fluesnapper var et potentielt split langt ude i fremtiden. Derfor var det lidt en overraskelse, da det i løbet af oktober/november blev mig bekendt, at dette split muligvis er noget nærere forestående, end jeg havde regnet med, se fx Birding Frontiers vedrørende emnet.

Balearisk Grå Fluesnapper, Mallorca, ultimo juli 2015.

Formen er da virkelig også ret anderledes end vores egen nominatform striata, idet den er markant mere ustribet på undersiden, virker lysere på ryggen, lidt mere stornæbbet og generelt lidt større i det. Derudover er stemmen lidt anderledes, idet kaldet virker mere stemt og således får et snært af Skovpiber over sig. Dette fremgår dog nok kun dårligt af videoen længere nede i indlægget.

Baleariske Grå Fluesnappere, Mallorca, ultimo juli 2015.

Balerisk Grå Fluesnapper vil i tilfælde af et split blive regnet som en race af arten Tyrrhensk Grå Fluesnapper, som jeg ligeledes har været heldig at opleve nominatformen af på Korsika i 2011. Jeg husker dog ikke denne som voldsomt afvigende i forhold til vores hjemlige fugle, men jeg så også ret få, så vidt jeg husker.

Tyrrhensk Grå Fluesnapper, Cap Corse, Korsika, primo august 2011.

I december 2012 så jeg tillige en meget lys og afvigende Grå Fluesnapper på Masai Mara, som mindede meget om de fugle, jeg så på Mallorca. De baleariske fugle angives dog at overvintre i Vestafrika, men i et tidligere indlæg på Birding Frontiers oplyses følgende:
M. s. neumanni from Siberia and south-west Asia has upperparts paler grey, forehead paler and whiter, underparts whiter than nominate striata”.
In East Africa, most wintering birds and about two-thirds of passage migrants are neumanni (D. J. Pearson). In West Africa, most are nominate striata, presumably from west of breeding range, perhaps including North African birds. M. s. neumanni occurs on passage at least as far west as Egypt and Sudan, nominate striata east to Arabia.

Hvis dette står til troende, så er fuglen nok mest sandsynligt en neumanni, selvom også den østlige race sarudnyi er mere ustribet end striata. Om denne overhovedet overvintrer i Østafrika, ved jeg ikke.

Putativ Grå Fluesnapper ssp. neumanni, Masai Mara, Kenya, primo december 2012.

I det nedenstående følger et par fotos af formodede striata´er til sammenligning. Jeg fandt ud af, at jeg aldrig rigtig har brugt tid på at fotografere arten i DK, så materialet er lidt sparsomt.

Grå Fluesnapper - formodet nominatform, Wadi Dara, Egypten, maj 2009.

Grå Fluesnapper - formodet nominatform, Hanstholm, 9/10-2010. En sen og egentlig ret lys fugl.

Grå Fluesnapper - formodet nominatform, Marsa Alam, Egypten, ultimo september 2010.

Pacifica - not!

Dagen startede med en smuttur i mosen (Lille Vildmose). Som forventet var der mest lokale ynglefugle, men i Lillesø lå der en gedigen overraskelse i form af en lom.

Sortstrubet Lom, Lillesø, Lille Vildmose, 22/5-2015. Her i photoshoppet "Stillehavslom look-alike" udgave. Nakke forstørret og lysnet, næb mindsket, lårplet fjernet og sort bro mellem strube og nakke tilføjet :-)

Sortstrubet Lom, Lillesø, Lille Vildmose, 22/5-2015. Her i original version.

Og her endnu et foto...

Ferskvandslommer er ikke hverdagskost og dagens Sortstrubede er klart den bedste, som jeg har set af denne art.

Siden sidst, marts-april 2015

I den sidste halvanden måneds tid har mit hovedfokus været at finde en Amerikansk Pibeand i Ulvedybet og nærliggende områder. På trods af rigtig mange svømmeænder er det ikke lykkedes, hverken med denne art eller Amr. Krikand.
I lørdags i sidste weekend stod den på tur til Johannes farmor på Salling, hvilket gav mig muligheden for at besøge Geddal Enge/Sønderlem Vig. Geddal Enge gav hverken sjov svømmeand, Sølvhejre eller Hærfugl, men da jeg med nedrullede vinduer kørte langs dæmningen mellem Sønderlem Vig og Geddal Enge/Limfjorden, hørte jeg pludselig et piberkald, der mest af alt lød som Bjergpiber. Det lykkedes mig siden at trampe fire Bjerg-/Skærpibere op i den afhøstede rørsump på østsiden af diget. Fuglene kaldte konsekvent som Bjergpibere, men lod sig ikke beskue på jorden. Dog lykkedes det mig at se og fotografere fuglene i flugt, hvorved de kunne bestemmes og dokumenteres som værende Bjergpibere i flot og fuldstændig sommerdragt.
Arten optræder næsten årligt i april måned, men det er meget svært at vurdere det reelle antal, da sommerdragts-Skærpibere i marts/april i stor stil fejlbestemmes til Bjergpibere hvert eneste år, se fx DOFbasen i år. Et godt clue til at undgå at falde i den bestemmelsesmæssige fælde, er at være ekstra meget på vagt overfor mistænkte Bjergpibere, der opholder sig på lokaliteter og især biotoper, som arten normalt ikke ses på i løbet af vinteren, fx helt åbent på kortgræssede strandenge. Hvis man stadig efter nøje granskning mod forventning stadig hælder mod Bjergpiber, så skal der især kigges på udbredelsen/grovheden af striberne på undersiden. Er der stort set overhovedet ingen stribning på undersiden er fuglen en Bjergpiber, da dette er uden for variationen på Skærpiber. Har fuglen til gengæld tykke, velmarkerede flankestriber er det uden for variationen på Bjergpiber, også selv om brystet er næsten umarkeret. Selv i overgangsdragt udviser Bjergpiber højst svag flankestribning.
Andre ofte anvendte pro-Bjergpiber kendetegn såsom vingebånd og hvide halesider er efter min overbevisning stort set umulige at bruge, idet også Skærpiber kan udvise tydelige vingebånd i frisk sommerdragt, og Skærpibers yderste halefjer meget let kan opfattes som værende hvide.

Bjergpibere, Sønderlem Vig, Salling, 11/4-2015.

I påsken var jeg i sommerhus i Odsherred med svigerfamilien. Det var første gang, jeg birdede i dette område, hvilket på trods af få obstimer gav masser af rastende lommer og lappedykkere samt pænt med havdykænder. Bedst var Nyrup Bugt, som ligger mellem Klint og Korshage. Fra et obspunkt ca. 1 km syd for Klint Havn kunne jeg tjekke den vestligste del af bugten ret godt. Det gav imponerende 90 Gråstrubede Lappedykkere og 31 Sortstrubede Lommer samt ikke mindst to Islommer, som sås godt rastende på vandet, til tider mellem de relativt set små Sortstrubede Lommer. Rastende Islommer er sjældne på Sjælland.
Derudover besøgte jeg bl.a. Gudmindrup Strand og Gniben dog uden at noget specielt kunne bogføres.
 

Som sagt har jeg været på en del småture til Ulvedybet, hvilket bl.a. har givet et par Tundrasædgæs, lidt Mosehornugle, en flok på hele fire Sortryggede Vipstjerter samt en Stor Kobbersneppe, som kun lige er en årlig forårsgæst i Ulvedybet.

Mosehornugle, Gjølvej, Ulvedybet, 29/3-2015.

Sortrygget Hvid Vipstjert, Gjølvej, Ulvedybet, 28/3-2015.