BirdingNJ: Siden sidst, marts-april 2015

I den sidste halvanden måneds tid har mit hovedfokus været at finde en Amerikansk Pibeand i Ulvedybet og nærliggende områder. På trods af rigtig mange svømmeænder er det ikke lykkedes, hverken med denne art eller Amr. Krikand.
I lørdags i sidste weekend stod den på tur til Johannes farmor på Salling, hvilket gav mig muligheden for at besøge Geddal Enge/Sønderlem Vig. Geddal Enge gav hverken sjov svømmeand, Sølvhejre eller Hærfugl, men da jeg med nedrullede vinduer kørte langs dæmningen mellem Sønderlem Vig og Geddal Enge/Limfjorden, hørte jeg pludselig et piberkald, der mest af alt lød som Bjergpiber. Det lykkedes mig siden at trampe fire Bjerg-/Skærpibere op i den afhøstede rørsump på østsiden af diget. Fuglene kaldte konsekvent som Bjergpibere, men lod sig ikke beskue på jorden. Dog lykkedes det mig at se og fotografere fuglene i flugt, hvorved de kunne bestemmes og dokumenteres som værende Bjergpibere i flot og fuldstændig sommerdragt.
Arten optræder næsten årligt i april måned, men det er meget svært at vurdere det reelle antal, da sommerdragts-Skærpibere i marts/april i stor stil fejlbestemmes til Bjergpibere hvert eneste år, se fx DOFbasen i år. Et godt clue til at undgå at falde i den bestemmelsesmæssige fælde, er at være ekstra meget på vagt overfor mistænkte Bjergpibere, der opholder sig på lokaliteter og især biotoper, som arten normalt ikke ses på i løbet af vinteren, fx helt åbent på kortgræssede strandenge. Hvis man stadig efter nøje granskning mod forventning stadig hælder mod Bjergpiber, så skal der især kigges på udbredelsen/grovheden af striberne på undersiden. Er der stort set overhovedet ingen stribning på undersiden er fuglen en Bjergpiber, da dette er uden for variationen på Skærpiber. Har fuglen til gengæld tykke, velmarkerede flankestriber er det uden for variationen på Bjergpiber, også selv om brystet er næsten umarkeret. Selv i overgangsdragt udviser Bjergpiber højst svag flankestribning.
Andre ofte anvendte pro-Bjergpiber kendetegn såsom vingebånd og hvide halesider er efter min overbevisning stort set umulige at bruge, idet også Skærpiber kan udvise tydelige vingebånd i frisk sommerdragt, og Skærpibers yderste halefjer meget let kan opfattes som værende hvide.

Bjergpibere, Sønderlem Vig, Salling, 11/4-2015.

I påsken var jeg i sommerhus i Odsherred med svigerfamilien. Det var første gang, jeg birdede i dette område, hvilket på trods af få obstimer gav masser af rastende lommer og lappedykkere samt pænt med havdykænder. Bedst var Nyrup Bugt, som ligger mellem Klint og Korshage. Fra et obspunkt ca. 1 km syd for Klint Havn kunne jeg tjekke den vestligste del af bugten ret godt. Det gav imponerende 90 Gråstrubede Lappedykkere og 31 Sortstrubede Lommer samt ikke mindst to Islommer, som sås godt rastende på vandet, til tider mellem de relativt set små Sortstrubede Lommer. Rastende Islommer er sjældne på Sjælland.
Derudover besøgte jeg bl.a. Gudmindrup Strand og Gniben dog uden at noget specielt kunne bogføres.

Som sagt har jeg været på en del småture til Ulvedybet, hvilket bl.a. har givet et par Tundrasædgæs, lidt Mosehornugle, en flok på hele fire Sortryggede Vipstjerter samt en Stor Kobbersneppe, som kun lige er en årlig forårsgæst i Ulvedybet.