Sommerferien i 2024 gik til Frankrig sammen med familien og min far. Første stop på ferien var tre overnatninger i De Franske Alper, nærmere betegnet Val-Cenis, som ligger i Vanoise Nationalpark, der er Frankrigs ældste af slagsen.
Første dag bød på en tur op på den fra Tour de France berømte bjergpas Col du Galibier. Dagen bød flere ornitologiske lækkerier, bl.a. Snefinke, som ynglede på bygningen ved restauranten Refuge du Galibier. Snefinke var en ny og længe ventet lifer for mig. Derudover var det bedste en Alpejernspurv, to Lammegribbe, en del Alpeallikker, enkelte Alpekrager, flere Klippesvaler og Bjergpibere samt en Kongeørn. Se eBird-tjeklisten.
Col du Galibier, der ligger på grænsen mellem de to departementer Savoie og Hautes-Alpes, er med sine 2642 m, såvidt jeg er orienteret, Europas næsthøjeste asfalterede bjergpas.
|
Snefinke, fodrende unger i reden på Refuge du Galibier, Hautes-Alpes, 24/7-2024. |
|
Alpeallikke, toppen af Col du Galibier, Savoie, 24/7-2024.
|
|
Familie på tur til Col du Galibier. |
De næste to morgener var jeg oppe og kigge i Vanoise NP og derudover var jeg med familien også oppe i området den 25/7 middag/eftermiddag.
Vanoise NP virker ifølge eBird til at være et af de absolut bedste steder for Stenhøne i de Franske Alper - en art, der de fleste steder er svær at connecte med og
endvidere i tilbagegang. Om morgenen 26/7 lykkedes det mig endelig at finde Stenhøns, som blev provokeret til at kalde vha. playback. Efter en halv times tålmodig venten lettede tre fugle endelig fra bjergsiden, hvor jeg kunne høre dem kalde on-and-off. Den ene fugl landede længere nede af bjerget på en klippeafsats på ca. 500 meters afstand. Her kunne fuglen ses ret godt i skop igennem en fem-ti minutters tid. Stenhøne var ligesom Snefinke ny lifer for mig. Lokationen for obsen kan ses af
eBird-tjeklisten.
|
Stenhøne, Le Coetet, Vanoise NP, Savoie, 26/7-2024. |
|
Bjergsiden, hvor Stenhønsene sås. |
Derudover bød området på andre gode arter, såsom en flot adult Lammegrib, enkelte Gåsegribbe, pænt med Klippeværlinger, enkelte Citronsiskener, enkelte Nøddekriger, enkelte Snefinker, enkelte Ringdrosler, en enkelt Stendrossel, flere Alpekrager og mange Alpeallikker samt flere Klippesvaler og Bjergpibere.
|
Lammegrib, Vanoise NP, Savoie, 25/7-2024. Fuglen sås drømmegodt og blev opdaget af en stolt Emil :-)
|
|
Klippeværling, Vanoise NP, Savoie, 26/7-2024. |
|
Alpemurmeldyr, Vanoise NP, Savoie, 25/7-2024. Arten er almindelig i de Franske Alper, virker det til. |
|
Vanoise NP. |
|
Kort over Vanoise NP (lyserød polygon) og omgivelser. Som det fremgår grænser nationalparken op til Italien. |
Vores hotel lå i landsbyen Val-Cenis. Her var der en bl.a. Klippesvaler samt en del spurve, hvoraf enkelte umiddelbart var rene Italienske Spurve, men de fleste havde lidt grå isse og derfor nok var hybrider med Gråspurve.
|
Italiensk Spurv, Val-Cenis, Termignon, Savoie, 25/7-2024. Bemærk de rødlige fjerbræmmer i den sorte brysttegning, en karakter, som skulle være forbeholdt Italiensk Spurv. |
Efter tre overnatninger i alperne vendte vi snuden sydpå og kørte mod Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, som ligger ca. 75 km nordøst for Marseille på grænsen mellem Var og Alpes-de-Haute-Provence. På vej derned krydsede vi kort gennem Italien, hvor vi gjorde holdt i Cesana Torinese og fik frokost.
|
Italiensk Spurv, Cesana Torinese, Piemonte, Italien, 26/7-2024. Bemærk igen de rødlige fjerbræmmer i den sorte brysttegning, men de grå fjer forrest i issen vidner måske om gener fra Gråspurv.
|
|
|
Italiensk Spurv, Cesana Torinese, Piemonte, Italien, 26/7-2024. Denne er mere klassisk hvad angår hovedtegning. |
|
Klippesvale, Cesana Torinese, Piemonte, Italien, 26/7-2024. |
Efter en pæn lang køretur gennem Sydfrankrig nåede vi 26/7 frem til campingpladsen, hvor vi havde ni overnatninger. Opholdet var præget af ekstremt varmt vejr 36-38 °C, hvilket satte en dæmper på både fuglenes og fuglekiggernes aktivitet. Lidt fugle blev det dog til, således sås fra campingpladsen og nærmeste omgivelser fx Bjergløvsangere, Vestlige Hvidskæggede Sangere, Gærdeværlinger, et par Ellekrager, lidt Provencesangere, Markpibere, Turtelduer samt pænt med Dværghornugler på selve campingpladsen (op til 3-4 tudende).
|
Kort der viser placering af vores campingplads (Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence), Lac de St. Croix og Gorges du Verdon (gul polygon). |
|
Dværghornugle, Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, Alpes-de-Haute-Provence, 27/7-2024. De klart bedste observationer af arten, som jeg har haft. |
|
Vestlig Bjergløvsanger, Camping Marvilla Parks - Les Gorges de Provence, Alpes-de-Haute-Provence, 28/7-2024. |
|
Vestlig Hvidskægget Sanger, Forêt Communale de Montagnac-Montpezat, Var, 1/8-2024. |
|
Provencesanger, Forêt Communale de Montagnac-Montpezat, Var, 1/8-2024. |
|
Sydlig Svalehale, Parc Naturel Regional du Verdon, Quinson, Alpes-de-Haute-Provence, 2/8-2024. |
|
Markpiber, 1K, Parc Naturel Regional du Verdon, Quinson, Alpes-de-Haute-Provence, 2/8-2024. I alt sås 10-15 Markpibere i lavendelmarkerne et par km nord og nordvest for campingpladsen. |
|
Palpares libelluloides, Parc Naturel Regional du Verdon, Quinson, Alpes-de-Haute-Provence, 2/8-2024. En art myreløve, der er på størrelse med en stor græshoppe. |
Campingpladsen lå en times kørsel fra den berømte slugt
Gorges du Verdon, der ofte refereres til som Europas svar på Gran Canyon. Stedet burde være på alle rejselystnes bucket list!
I bunden af slugten løber floden Verdon. Turen op til slugten gav fine obs af bl.a. Gåsegribbe, Alpekrager, Klippesvaler og Alpesejlere.
|
Gåsegribbe, Belvédère de la Dent d'Aire, Gorges du Verdon, Alpes-de-Haute-Provence, 29/7-2024. |
|
Alpekrager, Belvédère de la Dent d'Aire, Gorges du Verdon, Alpes-de-Haute-Provence, 29/7-2024. Hele 25 stk sås på lokaliteten. |
|
Belvédère de la Dent d'Aire, Gorges du Verdon. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar