fredag den 9. september 2011

10 mågearter på en aften - stik den!

Nytilflyttede Asger Lykkegaard (ALM) og undertegnede tog torsdag efter endt studie- hhv. arbejdsdag til Hirtshals for at kigge vadere m.m. på strandene øst for Hirtshals. Uggerby gav 21 Dværg- og 2 Krumnæbbede Ryler, mens vi forgæves forsøgte at trampe en Tredækker op i den nok lidt for våde strandeng deroppe.

På Hirtshals Øststrand stod der yderligere 7 Dværgryler, men også en hulens masse måger. Blandt alle disse lykkedes det os at finde en 1K Middelhavssølvmåge og en flot adult Kaspisk Måge. Dagen sluttede ved slambassinet på Østhavnen, hvor der fouragerede 13 1K Dværgmåger og en 1K Sorthovedet Måge. Dermed kom vi op på hele ti mågearter: Ride, Svartbag, Sølv-, Middelhavssølv-, Kaspisk, Silde-, Storm-, Hætte-, Sorthovedet og Dværgmåge.

 
 
 Middelhavssølvmåge (Larus michahellis), 1K, Hirtshals Øststrand, 8/9-2011.

 
 
Kaspisk Måge (Larus cachinnans), adult hun, Hirtshals Øststrand, 8/9-2011.


 
 
Hirtshals Øststrand, 8/9-2011.
 
Sorthovedet Måge (Larus melonocephalus), 1K, slambassinet, Hirtshals Østhavn, 8/9-2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar