To mongoler

Kørte i dag sammen med min far til Skagen for at assistere RoC m.fl. med at få bestemt deres store pibere deroppe. I frygt for at dippe ud, allierede vi os med heldige Henrik fra Vejlerne, der er i størstedelen af den danske birderverden er kendt for sit til tider næsten overnaturlige held.

Det startede ellers rigtig skidt, idet der ingen tegn var på fuglene den første times tid på trods af en ti mand stor eftersøging. Klokken 09.40 får Anders Wiig Nielsen dog øje på en større piber umiddelbart vest for sandormsporet. De første ti minutter sås fuglen flere gange frit fremme, men i en stiv kuling, hvilket besværliggjorde obsbetingelserne betragteligt. Dog virkede fuglen meget varmtfarvet på undersiden, og issestribningen synede meget veldefineret. Endvidere virkede fuglen også knap så stor og strunk som Storpiber ofte gør. Alt dette var indikativt for Mongolsk Piber, men personligt ville jeg gerne se den lidt bedre, inden jeg afsagde en endelig dom. Imidlertid fik JoK nogle fotos af fuglens bryst, hvilket også lovede rigtig fint.

Mongolsk Piber, Grenen, Skagen, 25/11-2012.

Efter at fløjet lidt rundt omkring sandormsporet fløj fuglen efterhånden længere og længere op mod Nordstrand. Til sidst deltog kun undertegnede, KEC, RoC og HHN i overvågningen af fuglen, og pludselig var der to i flugten tilsyneladende identiske fugle, hvilket vel var de samme fugle som dagen før sås af RoC m.fl. De to fugle sås flyve rundt sammen indtil flere gange og gav hver gang nøjagtig samme indtryk, nemlig som en små Storpibere. Det lykkedes mig at få enkelte fotos af den ene af fuglene i flugt, men desværre ikke mens de to fugle fløj rundt sammen.

Mongolsk Piber, Grenen, Skagen, 25/11-2012.

Efter at vi havde holdt styr på fuglen(e) gennem lang tid og kun få den/dem at se i flugt, lykkedes det HHN og KEC at få set en af fuglene fint på jorden i klitterne i ti sekunders tid. Her fik HHN flere gode fotos af den ene af fuglene, hvilket fik al tvivl om artstilhørsforhold hos den fotograferede piber til at fordufte endegyldigt. Sagen var klar: Mongolsk Piber bl.a. grundet fuglens meget markante issestribning, der for mig nærmest giver mindelser om Pechorapiber. At dømme efter billederne viser HHN's fotos samme fugl, som Søren Kristensen fotograferede om lørdagen.

Til sidst lykkedes det også mig at få set fuglen tæt på i skop under rolige omstændigheder, hvilket var rigtig fedt. Kort herefter forsvandt begge fugle for os, og HHN, min far og jeg forduftede fra Grenen, lige inden et massivt regnvejr satte ind.