fredag den 7. februar 2014

De svære fugle

Vinteren fortsætter trav i trav med evindelig østenvind og dage med ny sne i det nordjyske. Det lykkedes mig desværre ikke at finde en Sortstrubet Drossel endsige Brundrossel blandt de mange drosler, som kom til byen i forbindelse med snevejret i weekenden 18-19/1. Til gengæld er det blevet til lidt flere Hvidsiskener, også et par stykker, som ikke er helt nemme rent ID-mæssigt.

Ved Aalborg Travbane har der igennem de sidste par uger holdt en flok gråsiskener til. Det har allerede givet afkast i én Hvidsisken, som der kan se fotos af hér. I lørdags havde jeg et par timer til rådighed, inden et besøg fra svigerforældrene. Det gav en ny Hvidsisken, som også sås samme sted igen to dage senere.
Ellehegn på sydsiden af Aalborg Travbane langs Annebergvej.


Hvidsisken, Annebergvej, Aalborg Travbane, 26+28/1-2014. Alle fotos bortset fra det nederste er fra 26/1-2014. Bestemmelsen af denne fugl er ret straightforward, skulle jeg mene. Dog er flankstriberne i den kraftige ende, men bemærk, at der stadig ikke er tale om tre brede, udflydende flankstriber som på typiske hunfarvede Store Gråsiskener.

Lørdag 26/2 fik jeg også tid til et lille smut for at tjekke måger mv. på Nørresundby Havn. Da der var meget få måger, var det hurtigt overstået. Derfor kørte jeg ind til Syrestien bag Hedegård. Her har der gennem vinteren ofte været siskener, således også denne dag. Minimum 100 Grønsiskener, 20 Store og syv Små Gråsiskener fouragerede på jorden i sneen og kunne betragtes på klods hold. Hurtigt fangede en gråsisken-type min opmærksomhed, idet den var mere buff-brun på oversiden og i ansigtet, virkede smånæbbet, havde kraftige hvide vingebånd og svage flankestriber. Derudover udviste fuglen ret stor hvid overgump, de par gange jeg så den i flugten. Fuglen lignede i mange henseender altså om en Hvidsisken. Jeg tog nogle billeder, inden den forsvandt. 


Syrestien bag Hedegård, Nørresundby Havn.


Hvidsisken, Hedegård, Nørresundby, 26/1-2014.


Hjemme foran computeren er jeg blevet kraftigt forstærket i troen på Hvidsisken. Bemærk således væsentlig mere begrænset flankestribning end på Stor Gråsisken, lysere brun overside, lysere cremefarvet/buff grundfarve i hovedet (bemærk fx at hovedets striber fremtræder meget mere tydeligt end på den Store Gråsisken), brede hvide kanter på de store dækfjer og øverste tertial samt tydlige hvide kanter i den lukkede vinge på svingfjer. Dertil kommer fuglens hvide overgump set i flugt, og tildels synlig på den nederste collage. Næbbet, som jeg i felten syntes så ret lille ud, er til gengæld uden for den gængse opfattelse af Hvidsisken, men i den forbindelse vil jeg henvise til følgende fotos af langnæbbede til ret langnæbbede Hvidsiskener: her, her, her, her, her, her, her og her. Stornæbbede Hvidsiskener er således ingenlunde ukendte, fx fangede RoC også en ekstraordinært stornæbbet fugl i efteråret 2013. Når jeg finder dette foto på nettet linker jeg til det.
Nedenunder jeg indsat et manipuleret foto af pågældende fugl, idet jeg har behandlet billedet, så næbbet fremstår mindre.

Hvidsisken, Hedegård, Nørresundby, 26/1-2014. Manipuleret foto, hvor næbbet er gjort mindre. Hvor mange ville rynke på næsen af fuglen (dragt + næb) nu? Næppe mange tænker jeg. Sammenlign fx dragten med dette foto af en Hvidsisken fra Finland på Tarsiger.

Dagen efter var jeg igen kortvarigt forbi stedet, men siskenerne var meget mindre samarbejdsvillige. Der var stadig pænt med (7+) Lille Gråsisken, og i dagens allersidste lys lykkedes det mig at opdrive en ny, ret stribet, Hvidsisken. En collage af denne kan ses nedenunder.

Hvidsisken, Hedegård, Nørresundby, 27/1-2014.

I det nedenstående ses en række fotos af først Små og Store Gråsiskener fra dagene 26-28/1-2014, bl.a. en forhåbentlig pædagogisk collage, hvor begge arter er stillet op sammen. Det er ikke min opfattelse, at der er mange intermediære fugle, når man står med en Lille Gråsisken og ser den godt, er man stort set aldrig i tvivl - og hvis man er i tvivl skyldes det langt oftest dårlige obsbetingelser fx kort obstid, skæve vinkler eller dårlige lysforhold.


Små Gråsiskener, Hedegård, Nørresundby, 26+27/1-2014. Begge dage sås ca. 7 fugle på lokaliteten.

Lille Gråsisken, Aalborg Travbane, 28/1-2014.


Lille Gråsisken øverst og Stor Gråsisken nederst, Hedegård, Nørresundby, 26/1-2014.


Store Gråsiskenener, Hedegård, Nørresundby, 27/1-2014.

Stor Gråsisken, Aalborg Travbane, 26/1-2014.


Stor Gråsisken, formodet 2K han, Aalborg Travbane, 28/1-2014.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar