Albistriata, øhh nej cantillans...

Søndag kørte jeg sammen med ALM og min far til Skagen. Hovedformålet var at se den Østlige Hvidskæggede Sanger, der residerede ude ved det sorte sommerhus på Batterivej. Morgenen startede dog på Grenen, der som forventet ikke bød på det helt store træk i den friske, kolde NØ-vind. Bedste fugle blev tre trækforsøgende Hvidvingede Korsnæb og en rastende Sortrygget Hvid Vipstjert i den nye strandeng. Kun meget få birdere var mødt frem på Grenen. Drillende anklagede vi brokstjernen for at have skræmt dem væk, selv om vi alle godt vidste, at det overhovedet ikke forholdt sig sådan...

Hvidvinget Korsnæb, han, Grenen, Skagen, 4/5-2014.

Sortrygget Hvid Vipstjert, Grenen, Skagen, 4/5-2014.

Efter et par timers ørkenvandring på Grenen kørte vi hen og så den Hvidskæggede Sanger på Batterivej. Den fremviste sig rigtig fint og både sang og kaldte. Hør sang og kald: http://www.xeno-canto.org/177459 og http://www.xeno-canto.org/177458. Komplekset af Hvidskægget Sanger har hidtil bestået af én art Sylvia cantillans med fire underarter med følgende formodede udbredelse:

1) nominatformen ssp. cantillans på den Iberiske Halvø, Sydfrankrig og Italien

2) ssp. inornata i Nordafrika

3) ssp. moltoni på Mallorca, Sardinien, Korsika, Elba

4) ssp. albistriata på Balkan, de græske øer og Tyrkiet

Lars Svensson har dog i 2013 (A taxonomic revision of the Subalpine Warbler Sylvia cantillans. Bulletin of the British Ornithologists' Club 133: 240-248) foreslået en revision af artens taksonomiske forhold og følgelig opsplitning i tre separate arter og totalt set fem forskellige underarter:

1) Vestlig Hvidskægget Sanger (Sylvia inornata) med nominatformen inornata i Nordafrika og underarten iberiae på den Iberiske Halvø, Sydfrankrig og det allernordvestligste Italien.

2) Østlig Hvidskægget Sanger (Sylvia cantillans) med nominatformen cantillans i det sydlige Italien og underarten albistriata på Balkan, de græske øer og Tyrkiet.

3) Moltoni's Hvidskægget Sanger (Sylvia subalpina - monotypisk) i på Mallorca, Sardinien, Korsika, Elba og størstedelen af det nordvestlige Italien og Toscana.

Den pågældende fugl i Skagen må pga. af den dybt røde farve på struben og manglende farve på bug og flanker være en Østlig Hvidskægget Sanger. Selv for de fleste Østlige Hvidskæggede Sangere synes fuglen dog usædvanligt lidt farvet på undersiden, se fx hér, hvilket måske kan hænge sammen med, at det er en 2K han? Læs også mere om emnet hér: http://www.surfbirds.com/Features/subalpine13/main.html.

Østlig Hvidskægget Sanger, 2K han ssp. ?, Batterivej, Skagen, 4/5-2014.

Birdere, Batterivej, Skagen, 4/5-2014.

Herefter luskede vi lidt på Butterstien og Butterve, men det generelle indtryk var, at der var meget fugletomt, hvorfor vi efter lidt tid kørte videre mod syd. Det klart sjoveste, vi kunne opdrive inden da, var to syngende hanner af Husrødstjert på Buttervej.

Husrødstjert, 3K+ han, Buttervej, Skagen, 4/5-2014.

På det altid giftige opfyldningsareal ved Frederikshavn Havn var der ej heller ret mange småfugle, dog en del Sanglærker og desuden et par Skærpibere, som nok var lokale ynglefugle, da hannen havde travlt med lave sangflugt over bassinerne. Derudover kunne vi tælle 17 Tejster på og omkring soklerne til vindmøllerne i havet syd for opfyldningsarealet. Samme sted sås endvidere ni Sortgrå Ryler, hvilket udgjorde den min første obs af denne art i maj nogensinde. Arten ses dog regelmæssigt i tocifrede antal på Hirsholmene og Nordre Rønner om i maj måned.

Skærpiber, han, Frederikshavn Havn, 4/5-2014.

Sidste stop blev Rærup Slambassiner, hvor ALM og jeg forgæves forsøgte at fremmane en Citronvipstjert. Til gengæld fandt vi to afvigende hanner af Gul Vipstjert. Den første med store grønne indslag i hovedet og overvejende gul øjenbrynsstribe. Fuglen er vel mest sandsynligt en sent fældende flava. Derudover sås en flava-type med usædvanlig stor hvidt område på strube og mørkere øredækfjer, hvilket gav mindelser om Iberisk Gul Vipstjert. Grænsen mellem hvid strube og gult bryst var dog mindre tydelig og sad længere oppe på struben end typisk for ssp. iberia, såvidt jeg vurderer. Vi optog fuglens kald, som kan høres omkring 50 til 51 sekunder inde i denne lydoptagelse, og kaldet lyder i mine ører ikke afvigende i forhold til flava. På et senere tidspunkt laver jeg dog nok et sonogram af kaldende og sammenligner med det med sonogrammer for almindelige flavaer.

Gul Vipstjert, han flava med grønne/gule indslag i hovedet, Rærup Slambassiner, 4/5-2014.

Gul Vipstjert, han flava med hvid strube, Rærup Slambassiner, 4/5-2014.