lørdag den 11. oktober 2014

Hit-weekend på Mandø - søndag

Omkring kl. 04.00 natten til søndag vågnede jeg og gik ud for at tisse. Det var skyfrit, vinden rev og sled i træerne med en middelvind, som vel var oppe på over 10 m/s. Imidlertid var det ved syvtiden blevet overskyet, og vinden havde løjet til godt og vel det halve. Altså en lovende dag til lusk.
Som dagen før kørte jeg ned til Sydøstkrattet og luskede rundt. Denne gang gik jeg dog mod vest mod Bolengvej og tilbage ned til lossepladsen for at følge digegraven mod øst til udgangspunktet ved Sydøstkrattet. Det gav bl.a. en del trækkende Bjergvipper, en enkelt trækkende Hedelærke, en trækkende Skovpiber (lød helt normal og begge kaldtyper hørt flere gange), en Sortstrubet Bynkefugl, en Rørs, minimum to Hvidbrynede Løvser samt en sydtrækkende, sen Hvepsevåge meldt af RDN fra nordøen.

Bjergvipstjert, én af i alt 18 minimum trækkende fugle (THH-tal), Mandø, 5/10-2014.


Sortstrubet Bynkefugl, han, lossepladsen, Mandø, 5/10-2014.


Hvidbrynet Løvsanger, én af minimum to fugle i digegraven nær lossepladsen, Mandø, 5/10-2014.


Hvepsevåge, 1K trk. S, Mandø, 5/10-2014.

Ved 13-tiden var jeg tilbage på campingpladsen, hvor jeg indtog frokost sammen med RDN og SSL. Især RDN havde storproduceret med både Pirol (DK's seneste fund nogensinde?), Sib Grans, Karmin og et bryn i den nordvestlige del af byen. Sib Gransen mente SSL også at have set, men uden fotos eller hørt kald, måtte vi mane hans forsøg i jorden. RDN og jeg blev hurtigt enige om, at SSL nok bare er i den alder, hvor han behov for at afprøve granser ;-)
Mens vi diskuterede dagens obs under indtag af frokosten, lød der pludselig et klart kald fra et bryn fra det levende hegn umiddelbart mod syd. Hurtigt fandt vi fuglen samt en Rødtop, og samtidig kunne vi høre en anden fugl kalde fra nordvest. Derudover havde SKI og THH hver en fugl andre steder i byen, hvor RDN om morgenen desuden havde endnu et bryn i den nordvestlige del. Dermed i alt ca. fem bryn i byen og syv på øen totalt denne dag. Under frokosten passerede desuden flere Bjergvipper mod syd og en yngre havørn lå og kredsede over det vestlige forland.

RDN og SSL foran vores hytte.


Hvidbrynet Løvsanger, én af ca. fem fugle i byen denne dag, campingpladsen, Mandø, 5/10-2014.

Efter at have pakket vores ting og rengjort hytten, kørte RDN og jeg ind til Halevej for at luske, mens SSL blev i byen. Under eftersøgning af Sib Gransen set tidligere på dagen af RDN i området, meldte RDN nu pludselig sjov en Gærdesanger, som han havde opdaget på kaldet. Den næste halve times tid var fuglen meget mobil og skulkende samt desværre tavs, men lige præcis, da SSL, THH og SKI dukkede op, begyndte fuglen at kalde en del gange. Herefter sås fuglen i yderligere en halv time on and off og kaldte yderligere nogle gange. I alt hørtes fuglen ca. 35 gange alle gangene med det samme lidt nasale, Fyrremejse-lignende kald. Hør kaldet nedenunder, men skru godt op og tag hørebøffer på. Spektrogrammer af kaldet sammenlignet med spektrogrammer på Xeno-Canto af halimodendris mejsekald og blythis snerre-kald peger mod førstnævnte.

Putativ Ørkengærdesanger, 1K, Halevej, Mandø, 5/10-2014. Fuglen kan bestemmes til 1K grundet fældningsgrænse i de store dækfjer. Bemærk lysere sandfarvet overside, hvor farven forstætter op i nakken og op på bagissen. Desuden ses hvis yderste halefjer, dog er dette kun indikativt for halimodendri, såfremt disse er juvenile, hvilket den afrundede form og kortere længde end de andre halefjer kunne tyde på, netop ikke er tilfældet.

SKI forsøger at optage det aparte kald, mens SSL afventer fotomuligheder.

Glade birdere ovenpå en fed weekend. Fra venstre mod højre: RDN, SKI, THH og SSL.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar