BirdingNJ: How to do

Den våde sommer har som ventet medført gode betingelser for at finde Tredækkere i efteråret. Inden for den seneste uges tid har jeg set fem Tredækkere på to lokaliteter i det nordjyske. Begge lokaliteter er nye lokaliteter for arten (ikke registreret i >20 år).

Jeg er ret sikker på, at mange har en forkert opfattelse af, hvor man skal eftersøge arten. Opskriften er følgende:

Find nogle græsarealer, hvor der sidder Dobbeltbekkasiner, og gennemgå dem systematisk, så du føler, at området er godt dækket. Arealerne kan både være marker med kulturgræs med høslæt, høslætenge eller alternativt naturarealer, der brakpudses. Arealerne skal selvsagt være fugtige nok til at huse bekkasiner, men ikke så våde, at der er åbent vandspejl. Desuden må engene/markerne gerne være udstyret med fugtigere render/traktorspor. Endelig må arealerne gerne ligge i forbindelse med ådale eller andre lidt større naturområder.

Af nedenstående fotos kan ses et udvalg af lokaliteter, hvor jeg har truffet arten om efteråret gennem de sidste ti år.

Voldsted Kær, Støvring, 30/8-2015.

SSC eftersøger Tredækkere, Stavad Enge, Store Vildmose, 26/8-2015.

Enge ved Lindenborg Å, Storvorde, 25/8-2011.

Lyngbygårds Ådal vest for Aarhus, primo sept. 2010.

Lyngdrup Bæk syd for Hjallerup, 5/9-2007.

Indsatsen bør helst lægges omkring månedsskiftet august-september (25/8-5/9), men hele perioden 15/8-20/9 er der nok mange Tredækkere i landet.

Diagram over fundperiode for de 30 Tredækkere, som jeg har fundet om efteråret i perioden 1999-2015.

Ved denne fremgangsmåde burde de fleste kunne finde deres egen Tredækker ved en koncentreret indsats på et par timer.

Hvis man letter en Tredækker, er man ikke være i tvivl. Hvis man er tvivl, så er det en Dobbeltbekkasin.

- Dobbeltbekkasiner flyver forvildet op og vælter fra side til side, hvorved den afslører sin kridhvide bug. Desuden kalder den med sit typiske højlydte kald, som alle kender.

- Tredækker letter derimod med buldren a la Agerhøne og ytrer næsten altid et eller flere artstypiske, lavmælte grynt, som man dog skal lytte godt efter for at høre. Ofte ser man uden kikkert, når den letter, en større grålig bekkasin med hvide halehjørner. I kikkert kan det derefter konstateres, at der er mørk bug, hvide tegninger på overvingens dækfjer samt tung og lige flugt. At arten lander med det samme igen, er en skrøne, ofte flyver den op til 500 m væk, men tager sjældent højde på samme måde som Dobbeltbekkasin.

Onsdag i sidste uge var SSC og undertegnede først ved Rødhus for at lede efter Aftenfalk, hvorefter vi tog op Ryå for at tjekke, om der var gode arealer til bekkasiner. Efter at have trampet på en del marker og enge fra Toftegårds Bro i syd til Stavad Bro i nord uden rigtig at se mere end ganske få Dobbeltbekkasiner på trods af oplagte arealer, lykkedes det til sidst at finde nogle rajgræsmarker øst for Stavad Bro med en del Dobbeltbekkasiner (max. 50). Ganske som ventet gav det kontant afregning i form af totalt tre Tredækkere, som sås og hørtes rigtig fint.

Vi har også set en Ulv nu! Uventet tam Ulv spottet i Tranum Klitplantage, 26/8-2015. Den stod bare lige pludselig der!

Fugl nr. 1, Stavad Enge, 26/8-2015.

Fugl nr. 2, Stavad Enge, 26/8-2015.

Fugl nr. 3, Stavad Enge, 26/8-2015.

Søndag aften var jeg sammen med SKS ude for at se Aftenfalken ved Juelstrup Sø. På vejen hjem lagde vi kort vejen forbi Voldsted Kær, hvor det efter en lille times eftersøgning lykkedes at trampe to Tredækkere op. Området huser et væld af egnede enge og marker, hvorfor jeg overhovedet ikke anser det som urealistisk at trampe 10 fugle op ved en koordineret indsats.