onsdag den 10. april 2013

En and !

Kørte i morges sammen med ALM ud til Lille Vildmose for at se den Amerikanske Pibeand, der blev meldt i går. Vel ankommet kl. 07.20 scanner vi hurtigt den vestligste del af Hegnsvej uden at se ret mange svømmeænder. Da vi når hen til det sted, hvor den var meldt dagen forinden, ligger der lidt blandende Krik- og Pibeænder, som derfor bliver tjekket med skop. Da jeg når til cirka den tiende Pibeand kan jeg se et afvigende hoved, som dog sidder på en ganske normal Pibeande-krop. Jeg melder til ALM, at jeg tror, jeg har en hybrid. Tanken slår os selvfølgelig med det samme, at det er et lidt pudsigt sammenfald, at der tilsyneladende ligger en hybrid samme sted, hvor der dagen forinden var meldt en Amerikansk Pibeand. Jeg får ringet og vækket ABK, som kan tjekker gårsdagens foto på DOFbasen og melder, at flanken ser grålig ud ved forstørrelse. Dermed er vi sikre på, at det dreje sig om samme fugl.


Amerikansk Pibeand X Pibeand, han pragtdragt, Lille Vildmose, 10/4-2013.

Vi studerer fuglen yderligere en times tid og noterer os følgende, som gør os sikre på, at det vitterligt er en hybrid og ikke bare en afvigende Pibeand:
- Tilsyneladende hvide undervinger (kun set af undertegnede)
- Mere fyldig og afrundet nakkeparti
- Stor flødehvid/flødegul blis, der var klart bredere, længere og mere lys end ditto hos Pibeænderne.
- Grønlig maske, der gik fra lidt foran øjet og til ca. 5 cm bag øjet, hvor den langsomt fadede over i en mere rødlig nuance
- Grålig kind (tilsyneladende stribet) kind under masken

Udover hybriden så vi en han Dværgfalk, tre Traner, en Atlingand og langt om længe vores begges første Skeænder i 2013!

Jeg vil desuden henlede opmærksomheden på nedenstående dogmevideo, som viser en hybrid Pibeand X Krikand i Halkær Sø 30/3-2013. Fuglen blev opdaget primo marts af HHN. Se hans indlæg om fuglen hér.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar