Søndag 12/1-2014 tog min far og jeg til Hirtshals i håb om at finde en sjælden amerikansk måge alternativt en Polarlomvie eller Topskarv i et af havnebassinerne.
Der var en del måger i havnen, men endnu en gang denne vinter var det siskener, der stjal opmærksomheden på en fugletur.
Klokken halv to stod min far og jeg ved p-pladsen på øststranden, da en mindre flok gråsiskentyper fløj forbi og landede i hjelmene i klitrækken. Kun enlige fuglene sås fremme mere end en sekund ad ad gangen, men hver gang var det en Hvidsisken, der viste sig!
To Hvidsiskener, Hirtshals Øststrand, 12/1-2014. Fuglen nederst til højre er en flot 3K+ han!
Flokken fløj nu videre over mod havnen og landede på taget af en bygning. Min far talte på dette tidspunkt, at flokken bestod af 16 fugle. Vi skyndte os derover, og fandt nogle af fuglene på jorden klods op ad bygningen i noget ukrudt. Syv fugle kunne ses på samme tid, og af dem var der hele fire Hvidsiskener, to hunfarvede Store Gråsiskener og en hunfarvet Lille Gråsisken.
Fra venstre mod højre: Lille Gråsisken, Stor Gråsisken og tre Hvidsiskener, hvoraf fuglen længst til højre måske er en han.
Fra venstre mod højre: Lille Gråsisken, Stor Gråsisken sammen med Hvidsisken (begge svære at se), to Hvidsiskener og en Stor Gråsisken.
Den næste times tid sås flokken on and off. Maksimalt taltes ni Hvidsiskener på samme tidspunkt i en flok på 12 fugle, der udover de hvide også indehold to hunfarvede Store Gråsiskener og en hunfarvet Lille Gråsisken. Senere sås endvidere en flot rød han Stor Gråsisken, så ud af flokken på 16 fugle, har der minimum været fire fugle der ikke var Hvidsiskener. Dette er også ensbetydende med, at der potentielt kan have været op til 12 Hvidsiskener i flokken.
Klokken halv tre forsvandt flokken mod syd og blev trods intensiv eftersøgning ikke genfundet. Det kunne ellers have været rart med lidt mere tid og bedre fotos og granskning af flokken.
Stor Gråsisken til venstre og Hvidsisken til højre. Bemærk forskel i jizz og størrelse.
Fire Hvidsiskener i antenne.
To hunfarvede Hvidsiskener på pigtråd.
Collage af hegn med fire Hvidsiskener, en Stor Gråsisken (øverst til højre på øverste foto) og en formodet Lille Gråsisken (midterst på nederste foto).
Flot rosa snebold (3K+ han Hvidsisken) på pigtråd.
Ene af Hvidsiskener på nær en Lille Gråsisken længst til højre på næstnederste af de fem ovenstående fotos.
2K? han Hvidsisken) i mark-bynke.
Fra venstre mod højre: Hunfarvet Hvidsisken, 2K? han Hvidsisken, 3K+ han Hvidsisken, hunfarvet Stor Gråsisken og hunfarvet Hvidsisken. Bemærk igen forskel i jizz og størrelse mellem Stor Gråsisken og Hvidsiskenerne.
Området, hvor siskenflokken sås.
Derudover sås to Gråmåger (2K og 3K - begge gengangere), nogle få trækkende Dværgmåger og en flot adult Kaspisk Måge i fuld yngleornat med gullige ben, rødlig orbitalring og mørkt øje.
Kaspisk Måge, ad. sodr, Hirtshals Havn (indsejlingen/vestmolen), 12/1-2014.
Gråmåge, 2K, Hirtshals Havn, 12/1-2014.
Hej Rune!
SvarSletTak for dit opkald - bare ærgerligt, at jeg ikke var hjemme og kunne komme forbi og se jeres hvidsiskener..
Endelig i dag har jeg kunnet (gen-)finde en flok, se evt ca 1½ minuts video: http://youtu.be/EBW81BXC1fI
Mvh LP